Krav om 10 % i udbetaling har mange bivirkninger

Lad os starte med at sige, at kravet om at kunne lægge 10 % i udbetaling, ikke er et krav fra myndighedernes side. Derfor har du rig mulighed for at finde en bank, hvor kravene er anderledes.

Den højere udbetaling har nogle konsekvenser, som vi kigger på her.

 

Social slagside

I Norge indførte man for år tilbage også øgede krav til udbetaling. Årsagen var, at boligpriserne steg stærkt, og at man frygtede en boble i boligmarkedet. Effekten var som ønsket, og færre fik mulighed for at købe ny bolig. Men det betød også, at købere med familie der kunne hjælpe med gave, arv, familielån eller lignende, fik en fordel når der skulle købes bolig. De kunne på papiret præstere end større udbetaling, selvom det ikke var dem selv, der havde sparet pengene op. Det samme kan nemt ske i Danmark, men er det rimeligt at købere uden hjælp stilles bagerst i køen?

 

Vanskeligt at spare op når man samtidig betaler husleje

Hvis du sparer op til en ny cykel, kører du sikkert rundt på den gamle imens – og den er betalt. Modsat hvis du sparer op til at købe ny bolig. Her skal du stadig betale for den gamle imens. Hvis du vil købe en bolig til 3 millioner med 10 % i udbetaling, så skal du spare 300.000 kr. op. Det svarer til 6.250 kr. pr. måned i 4 år. Det er mange penge at hente ud af ens budget, når man allerede betaler husleje der hvor man bor.

 

Priserne, og dermed udbetalingen, kan løbe fra opsparingen

Hvis du i 2015 begyndte at spare 6.250 kr. op pr. måned for at købe en 100 m2 lejlighed i København for 3 millioner kr., ville du 4 år senere, når du havde sparet 300.000 kr. op, kunne konstatere, at prisen på lejligheden var steget til 4 millioner kr. (baseret på tal fra Boliga). Dermed skal du spare op i yderligere 1 år og 4 måneder for at have 10 % i udbetaling.

 

Ejerbolig er vejen til formue

Gevinsten på ejerboliger er skattefri, man kan låne 80 % af værdien til en meget lav rente, og værdien stiger normalt over tid. Samtidig er værdistigning på fast ejendom en vej til at købe noget større. Havde du haft mulighed for at købe lejligheden i 2015, ville du med den skattefri gevinst i hånden, have både en større udbetaling og mulighed for at låne 5 gange din indkomst i stedet for 4. Du kunne dermed sælge lejligheden og købe et hus. Over tid ville det stille dig afgørende bedre end hvis du var tvunget til at leje hele livet.

Uden fast ejendom risikerer du at blive en fattigere pensionist

 

Hvad gør du, hvis du ikke har 10% til udbetaling

Kravet om 10 % i udbetaling er ikke bestemt af myndighederne, og kan derfor variere fra bank til bank. Det er derfor, som altid, en god ide at få tilbud fra flere banker, når du overvejer at købe ny bolig. Få tilbud på køb af bolig her.

Hvis du tror priserne falder i den nærmeste fremtid, kan du jo vente og købe billigere, men selvom prisen på en lejlighed til 3 millioner kr. falder 10 % skal du stadig have 120.000 kr. mere i udbetaling ved et 10 % krav om udbetaling i forhold til 5 % i udbetaling.

Få tilbud på realkreditlån

Tjek om du har det bedste realkreditlån. Få tilbud på dit realkreditlån når du skifter bank.

Få tilbud på realkreditlån