Hvad er kurstab?

udgivet: 28. august 2017
, sidst redigéret: 28. august 2017
Hvad er kurstab?
Forskellen mellem et låns nominelle størrelse og det beløb, du får udbetalt før omkostninger, kaldes for kurstab. Bliv klogere på kurstab og dets betydning for et realkreditlån i denne artikel, som er en del af Mybankers univers for realkreditnørderi, hvor fokus er på detaljerne.

 

I pressen og hos mange bankrådgivere er der til tider nærmest en besættelse om, at kurstabet for alt i verden skal være så lille som muligt, men en del af denne besættelse udspringer af begivenheder før finanskrisen hvor renten var højere, og nogle lån blev optaget med meget store kurstab - f.eks. et lån på 2 millioner udbetalt med en restgæld på 2.560.000 kr.

 

Du kan ikke få fastforrentede lån udbetalt over kurs 100

Fordi fastforrentede realkreditlån kan førtidsindfris til kurs 100, kan realkreditinstituttet ikke give lånetilbud på obligationer, der handler til en kurs over 100 på tidspunktet for lånetilbuddets udstedelse.

 

Hvis du kunne det, ville det nemlig være muligt at få et lånetilbud på en 3 procent obligation, der handler i kurs 105, og dagen efter indfri lånet på kurs 100. Det ville give så meget forstyrrelse og rod i markedet, at det reelt er forbudt.

 

Realkreditinstitutterne tilbyder derfor lån i obligationer med en nominel rente, der betyder, at markedskursen maksimalt er 100 – også kaldet åbne obligationer/serier. Efterhånden som renten falder, og kursen på obligationerne stiger til over 100, åbner realkreditinstitutterne nye obligationer med lavere nominel rente, der handler under kurs 100.

 

Hvis renten stiger, så kursen bliver urealistisk lav, åbner realkreditinstitutterne obligationer med en højere nominel rente og dermed en kurs tættere på kurs 100.

 

Således kan du her i august 2017 få et 30-årigt fastforrentet realkreditlån med afdrag i en 2 procent-obligation, der handler i kurs 98,70 eller i en 1,5 procent-obligation, der handler i kurs 95,08.

 

Store kurstab er lig med lavere renter

Det betyder, at hvis du låner 2 millioner i 2 procent-obligationer vil du, når du sælger dem, kunne få 2.000.000*98,7/100 = 1.974.000 kr. i hånden. Tager du i stedet et lån på 2 millioner i 1,5 procent-obligationer, vil du få 2.000.000*95,08/100 = 1.901.600 kr. i hånden.

 

Men du går jo nok i realkreditinstituttet for rent faktisk at få udbetalt 2 millioner kroner, og derfor vil realkreditinstituttet justere størrelsen af lånetilbuddet, således at du, når du sælger obligationerne, og hvis kursen er uændret fra udstedelse af lånetilbud, får 2 millioner i hånden. Jf. ovenstående eksempel vil det betyde, at du med 2 procent lånet får et tilbud på 2.026.342 kroner, mens du med 1,5 procent lånet får et tilbud på 2.103.492 kr.

 

Forskellen mellem lånets nominelle størrelse og det beløb, du får udbetalt (kursværdi), benævnes kurstab – og dette kurstab skal du betale renter og afdrag af, selv om du aldrig har set skyggen af kurstabsbeløbet.

 

I tilfældet med 1,5 procent lånet er kurstabet på 103.492 kroner, som du skal betale renter af og afdrage. Hvis du vælger 2 procent lånet, er kurstabet kun 26.342 kroner, og du skal derfor afdrage noget mindre på dette lån – til gengæld skal du jo betale 2 procent i rente i stedet for 1,5 procent.

 

Kurstabet betyder også, at hvis renten er faldet og kursen steget, kan du komme til at betale op til 2.103.492 kr. for at indfri 1,5 procent lånet før tid.

 

Indhent gratis tilbud på realkreditlån her.

 

Lave obligationskurser giver lav månedlig ydelse

Hvis du ser på lånets størrelse, og hvor meget du har fået udbetalt, i forhold til hvor meget du skal betale i rente og afdrag, kan du beregne den effektive rente (samme princip som ÅOP).

 

For 1,5 procent lånet er den effektive rente 1,88 procent og på 2 procent lånet er den 2,11 procent. Den effektive rente angiver, hvor meget det ene lån er dyrere end det andet - uden omkostninger til etablering mv.

 

Den effektive rente vil altid være højere, jo tættere kursen er på 100. Det skyldes, at obligationerne kan førtidsindfris til kurs 100, og obligationskøberne kræver større afkast for obligationer, der har mindre mulighed for at stige i kurs – ligger tættere på kurs 100.

 

Et større kurstab betyder derfor lavere effektiv rente og dermed lavere ydelse, mens mindre kurstab betyder højere effektiv rente og højere ydelse. Hvad skal du som låntager vælge?

 

Men skal du så gå efter et stort kurstab og en lav rente – eller omvendt?

I det konkrete eksempel er ydelsen pr. måned før skat henholdsvis 8.449 kroner for 2 procent lånet, og 8.639 kroner for 1,5 procent lånet - så prisen for det mindre kurstab er 190 kr. om måneden eller 34.261 nutidskroner efter skat i lånets løbetid og en antaget inflation på 2 procent pr. år.

 

Det større kurstab er kun et problem, hvis renten falder, kursen stiger, og du får behov for at indfri dit lån. Eller hvis et mindre kurstab havde betydet, at du hurtigere ville kunne omlægge dit lån til en lavere rente ved at indfri dit oprindelige lån til kurs 100 og optage et nyt lån med lavere rente.

 

Men hvis du tror på status quo eller en stigende rente og i øvrigt regner med at beholde dit lån i hele løbetiden, så betyder det større kurstab ikke så meget.

 

Som tiden går, vil restløbetiden på dit lån blive mindre, og det samme sker med de obligationer, du har solgt. I dag er det sådan, at obligationer med kortere løbetid har lavere rente og dermed højere kurs. Således handler en 1,5 procent obligation med 20 års løbetid i dag i kurs 99,37, hvilket er 4,29 kurspoint højere end den 30-årige 1,5 procent obligation i eksemplet.

 

Selv om renten er uændret, vil den kortere løbetid om 10 år betyde en højere kurs og dermed en højere pris for at førtidsindfri lånet. Hvis renten på kortere løbetider således er meget lavere end på lange løbetider, kan et stort kurstab koste penge, når/hvis lånet skal førtidsindfris.

 

Hvis renten er uændret på kort sigt, er kurstabet uden betydning. I det tilfælde kan du blot købe obligationerne tilbage til samme kurs, som du solgte til, da du optog lånet.

 

Hvis renten stiger, vil du opleve, at kursen falder, og du kan dermed indfri lånet ved at købe obligationerne tilbage, men nu til en lavere kurs, og dermed kan du indfri dit lån med færre penge, end du oprindeligt fik udbetalt. Jo lavere obligationsrenten er, og jo større kurstab du har, jo mere vil kursen falde, og jo flere penge kan du spare, når du køber obligationerne tilbage.

 

Fordele og ulemper ved kurstab

Som det fremgår, er der fordele og ulemper ved at have kurstab, og valget af kurstab (nominel rente) afhænger blandt andet af dine forventninger til renteudviklingen. Her er en række punkter, som kan være retningsvisere for valg eller fravalg af kurstab:

 

  • Med mindre renten om kort tid stiger kraftigt, er det en fordel med et lille kurstab.
  • Vælg det laveste kurstab, hvis du kan vælge mellem to lån med samme ydelse - ellers se kurstab i forhold til merydelse.
  • Undgå meget store kurstab for at spare blot en lille smule på ydelsen.
  • Jo mindre dit lån er, jo mindre betyder kurstabet, da omkostninger ved omlægningen af lån er relativt store for små lån.
  • Se på realismen i at kunne omlægge til lavere rente. De færreste tror, der vil være store muligheder for senere at omlægge et 15-årigt 1 procent lån til en lavere rente og spare penge nok til også at dække omkostningerne.
  • Hvis den effektive rente er meget lavere på obligationer med kortere løbetider, kan et stort kurstab koste penge ved førtidsindfrielse.

 

Du kan læse mere om kurstab og kurstabenes historie i vores nerd zone.

 

Få alt at vide om realkredit i vores gratis e-bog
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tilsendt vores gratis e-bog, der indeholder alt du skal vide om realkredit.

 

Hvis du allerede er tilmeldt vores nyhedsbrev, skal du selvfølgelig ikke snydes. Udfyld formularen på normal vis, så vil du kort efter modtage e-bogen på din mail.

 

God fornøjelse.

 

 

sidst redigéret: 28. august 2017
0 kommentarer
Del dine erfaringer eller spørg Mybankers tusinder af brugere til råds her. Kommentarerne er til brug for Mybankers brugere og besvares ikke af Mybanker eller artiklens forfatter.
Har du læst Mybanker.dk's generelle debatregler?