Guide: Hvilken pensionsordning skal du vælge?

udgivet: 03. oktober 2016
, sidst redigeret: 27. august 2018
Guide: Hvilken pensionsordning skal du vælge?
Alderspension, ratepension eller måske livrente? Få et overblik over de forskellige pensionsordninger.

 

Vi bliver ældre og ældre i takt med stigende velstand, bedre sundhedsforhold og bedre arbejdsforhold. Derfor er der god grund til at spare op til pensionen. Men det at vælge den rette pensionsordning kan være som at finde vej i en jungle – der er utrolig mange veje at gå.

 

 ”Når man skal oprette en pensionsopsparing, er der tre ting, som er vigtige at være opmærksom på; alderdom, dødsfald og invaliditet. Dækningerne skal passe til familiens økonomiske situation – det vil blandt andet sige indtægtsforhold, formue og gæld, og samtidig skal pengene gerne investeres, så det passer til ens risikoprofil. Man skal her huske på at sprede sin risiko i forskellige aktivklasser og indbetale tilstrækkeligt til at kunne imødegå sin alderdom. Her kan det være en god ide at tage sine brancheforhold med i betragtning – for eksempel om man er i en branche, hvor man kan blive fysisk nedslidt,” fortæller Kim Hemmingsen, chefrådgiver i Danica Pension.

 

Også dit skattegrundlag har stor indflydelse på, hvilken pensionsordning, du skal vælge.

 

”Generelt er det sådan, at hvis man ligger i den høje ende af skatteskalaen, bør man sørge for fradrag i den høje marginalskat ved indbetaling på ratepension og livrente. Men man skal huske at tage højde for skatten på udbetalingstidspunktet. Ellers kan man komme til at betale topskat, når pengene skal udbetales,” siger Kim Hemmingsen, chefrådgiver i Danica Pension.  

 

Aldersopsparing

Aldersopsparingen er en god pensionsordning for dig, der ikke er topskattepligtig. Ordningen, der i 2013 afløste kapitalpensionen, skal oprettes, inden du fylder 75 år. Der er ingen skattefradrag, når du laver indbetalinger til kontoen, men til gengæld bliver du heller ikke beskattet af de penge, du trækker ud af kontoen, når du går på pension. Du kan i 2018 højest indbetale 5.100 kroner til ordningen hvis der er mere end 5 år til, at du bliver folkepensionist. Er der derimod mindre end 5 til, er det tilladt at sætte op til 46.000 kroner ind, et beløb som gradvist hæves til 51.100 i 2023. Ved udbetaling af aldersopsparing er der ikke modregning i det offentlige ydelser som for eksempel folkepension. Derfor kan aldersopsparingen være interessant at kigge på.

 

Livsvarig pension

En livsvarig pension kan oprettes hele livet. Der er ingen begrænsning på, hvor meget du må indbetale på opsparingen. Det er en god ordning for dig, der betaler topskat, da indbetalingerne kan trækkes fra din indkomst i topskatten. 

 

Pensionen udbetales som et fast beløb hver måned og beskattes som almindelig indkomst, når den udbetales.

 

Ratepension

Ratepensionen udbetales, som navnet antyder, i rater over en periode på mellem 10 og 25 år. Pensionsudbetalingerne kan tidligst begynde ved 60 år (dog lidt senere for nogle jf. bestemmelserne i velfærdsreformen, der udskyder udbetalingstidspunktet). Du kan trække indbetalinger op til 54.700 kroner om året fra i skat. Ønsker man at indbetale mere end 54.700 kroner om året, kan man eventuelt lave en aftale med sin arbejdsgiver om at de penge, der ligger over indbetalingsloftet, rykkes over på den livsvarige pension, hvor indbetalinger er fradragsberettigede.

 

Branchepakker

Nogle pensionsselskaber tilbyder såkaldte branchepakker til kunder, der er beskæftigede inden for bestemte brancher. Det kan for eksempel være ingeniører, revisorer eller advokater. Hos Danica Pension kan advokater for eksempel tegne særlige advokatpakker, hvor de har mulighed for at spare op til pension og sikre sig selv og familien, i tilfældet af at advokaten rammes af invaliditet eller dødsfald. Derudover giver advokatpakken også mulighed for, at både advokaten og dennes ægtefælle blive omfattet af en sundhedsforsikring. Stadig flere virksomheder tilbyder i dag deres medarbejdere forsikringspakker, der er tilknyttet den obligatoriske pensionsordning, oplyser Danica Pension.

 

Hvis du er selvstændig

En del selvstændige erhvervsdrivende betragter selve virksomheden som deres opsparing. Den dag de vil trække sig tilbage, forventer de at sælge virksomheden og leve af de penge, de fik fra salget samt eventuelle penge, de har sparet op undervejs.

 

Flere selvstændige vælger at ”spare op” gennem et holdingselskab, hvor man som virksomhedsejer kan overføre udbytte skattefrit fra driftsselskabet (når holdingselskabet ejer mere end 10% af driftsselskabet). Hvis man sælger driftsselskabet kan provenuet ligeledes overføres skattefrit til holding selskabet under forudsætning af at holding selskabet har ejet driftsselskabet i mindst tre år. Dermed kan man som selvstændig virksomhedsejer rykke sit overskud i sikkerhed for de udsving, der kan være i driften af datterselskabet – det kan for eksempel være konjunkturmæssige udsving eller gæld til kreditorer. Det kan nemlig være aftalt sådan, at det kun er driftsselskabet, der hæfter over for kreditorerne. Koncernforbunde selskaber kan dog blive omfattet af sambeskatning, og hvis f.eks. driftsselskabet fortsætter med at udbetale løn selvom virksomheden går dårligt, kan holdingselskabet ligeledes komme til at hæfte for f.eks. A-skat af den udbetalte løn, uanset at drift- og holdingselskab er selvstændige juridiske enheder.

 

Det kan dog være en risikabel vej at gå kun at have virksomheden som opsparing, for hvad nu hvis den ikke kan sælges til den forventede pris, den dag man vælger at gå på pension?

 

”De fleste selvstændige regner med at kunne leve af værdien af deres virksomhed, når de skal på pension. Men virksomhedens værdi kan falde. Det oplevede mange under finanskrisen. Hvis der er råd til at spare op, mens man driver virksomhed, er der med andre ord grund til at spare op,” siger Kim Hemmingsen, chefrådgiver i Danica Pension.

 

Ud fra den betragtning kan det være en idé at overveje at oprette en almindelig pensionsordning sideløbende med, at man driver sin virksomhed.

 

Inden du beslutter dig for hvordan du ønsker at spare op til pension, så husk at de ”traditionelle” pensionsopsparinger ikke altid kan betale sig. Derudover skal du også være meget opmærksom på hvor meget du betaler i løbende omkostninger til dem der forvalter din pension – der kan nemlig være mange penge at spare ved at flytte forvalter.

 

Hold dig opdateret med nyheder, gode råd og perspektiver på privatøkonomi. Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev her.

sidst redigeret: 27. august 2018