Finanstilsynets låneregler gør det vanskeligere at købe klimavenlige boliger

Låneregler besværliggøre køb af klimavenlige boliger

Som boligkøber står du overfor et stort klima-valg, når du skal beslutte dig for, hvor din næste adresse skal være. I en ny eller nyere bolig er energiforbruget lavere end i ældre huse.

 

En dyrere bolig betyder ikke højere pris

I Taastrup, uden for København, kan du få et 4 år gammelt hus på 175 m2 for 5 millioner kr. Huset har tilmed en ejerudgift på 4.504 kr. pr. år. Et andet sted i Taastrup kan du købe et 50 år gammelt hus på 164 m2 for 3,5 millioner kr. Her er ejerudgiften på 4.002 kr. pr. år.

 

En prisforskel på 1,5 millioner kr. mellem det nye og gamle hus er mange penge. Men fordi renten er lav, og udgiften til drift og vedligehold på det gamle hus er høj, er det over tid billigere at bo i det nye og dyre hus. Fx er udgiften til varme i det gamle hus næsten 20.000 kr. højere om året end i det nye hus. Læs mere her

 

Du kan ikke låne trods højt rådighedsbeløb

Selvom det økonomisk og klimamæssigt bedre kan betale sig at købe det nye hus, kan det blive en udfordring at få lov at låne pengene. Det kræver nemlig en højere udbetaling. Finanstilsynets stramme låneregler har medført at det er vanskeligere at få lov at låne end for blot få år siden. I ”gamle dage” var det dit budget og rådighedsbeløb, der bestemte, hvor meget du kunne købe for. Men fordi Finanstilsynet har strammet reglerne for lån, er det nu om dage ofte et spørgsmål om, hvor mange penge du tjener – uanset at budgettet, på grund af den lave rente, ser fint ud.

 

Har du ikke en stor udbetaling, er det med de nuværende låneregler vanskeligt at låne mere end 4 gange din årsindkomst. Det betyder, at hvis du vil købe det nye hus med 300.000 kr. i udbetaling, skal du have en husstandsindkomst på 1.175.000 kr. om året. Til sammenligning kræver det gamle hus ”kun” en husstandsindkomst på 800.000 kr.

 

Læs mere om gældsfaktor-reglerne her. 

Gældsfaktoren skal stoppe urimelige prisstigninger

Reglerne om gældsfaktor er blandt andet indført for at sikre, at den meget lave rente ikke fik priserne på boliger i efterspurgte områder, med begrænset udbud, til at stige urimelig meget.

 

Hvis man kigger på boligmarkedet i centrum af København, giver det god mening at regulere boligpriserne. Her er udbuddet af boliger nemlig fast og begrænset, og efterspørgslen stor. Men uden for de store byer, hvor der er masser af plads til at bygge nyt, kan reglerne betyde, at efterspørgslen efter gamle og utidssvarende huse holdes oppe. Det kan få konsekvenser boligkøbere ikke kan få lov at låne penge nok til at bygge nyt. De er tvunget til at blive ved med at vedligeholde og betale omkostninger på huse, der samtidig er klima-belastende

 

Læs her, om reglerne om gældsfaktor rammer dig.

Indhent tilbud på boliglån

Gør som 300.000+ danskere. Indhent tilbud med Mybanker og find den bedste bank og rådgiver for dig

Indhent tilbud