Hvilket betalingskort er bedst i udlandet? Kontanter eller dankort på ferie?

Hvilket betalingskort skal jeg vælge til ferie?

Kontanter gør stadig nogle betalinger lettere

Selvom udviklingen går stærkt, er det endnu ikke i alle lande og på alle typer ferier, at det er muligt at gennemføre alle betalinger med kort. Derfor vil den bedste købsoplevelse stadig være at kombinere kontant- og kortbetalinger.

”Afhængig af hvilket land, du rejser til, så er det min erfaring, at det er godt både at have kontanter og kort med, hvis betalingerne skal gå så smidigt som muligt. Kontanterne kan klare de småindkøb, som man gør på stranden, på markedet, i kiosken, i taxaen og lignende, mens kortbetalingerne kan bruges til større køb, som når man handler i supermarkedet, spiser på restaurant, lejer bil og så videre,” siger Ans Khawaja , der er CCO i Mybanker.

Tag Dankort eller betalingskort med på ferie

Brugen af kreditkort er så udbredt i Danmark, at det efterhånden er sjældent, at du står mellem valget om kort eller kontanter. Det er blevet nemt og hurtigt at betale med kort, og det er derfor naturligt, at de fleste danskere tager deres betalingsvaner med, når de drager på ferie i udlandet. Du skal dog være opmærksom på, at bankerne opkræver et valutagebyr, når du betaler med kort i udlandet. Beløbet afhænger af hvilket type betalingskort, du har. Derfor bør du undersøge hos din bank, hvad det koster for at sikre, du har det bedste betalingskort i udlandet.

Hvis du primært betaler med betalingskort, er det ligeledes vigtigt at være opmærksom på de beløbsgrænser, som er sat op på kortet. Det betyder, at hvis du bruger Visa/Dankort i udlandet, kan du maksimalt hæve 2.000 kroner om dagen, og at loftet er 25.000 kroner på 30 dage – herunder hører både kontanthævninger og betalinger i butikker og lignende.

Mange danskere vælger derfor at tage flere betalingskort med, dels for at fordele betalingerne og dels for at have back-up, hvis du skulle miste det ene kort.

 

Husk at betale i lokal valuta i udlandet

Flere og flere butikker i udlandet tilbyder muligheden for, at du kan betale i egen valuta. Det vil sige, at du får beløbet for dine indkøb i danske kroner. Det skal du undgå, da det er meget dyrere. Selvom det kan være dejligt at få præsenteret beløbet for dit indkøb i danske kroner, er denne løsning en del dyrere end hvis du vælger at betale i lokal valuta. I forbindelse med betalinger i udlandet, vil kunden nogle gange få anført prisen i danske kroner. I disse tilfælde skal du altså foretage et aktivt valg og ændre betalingen til lokal valuta for at undgå den dyrere betalingsmetode.

 

Hæv kontanter på rejsemålet

Skal du hæve penge på forhånd hjemme i Danmark, eller vente til du er fremme ved feriedestinationen? Bankerne kræver et valutatillæg, når du bruger dit kort til at hæve kontanter i udlandet. Ifølge Mybankers beregninger, er det oftest billigst at hæve kontanter, når du når frem til feriedestinationen fremfor at hæve hjemmefra i banken. Der kan nemlig være et ekstra gebyr ved at hæve udenlandsk valuta i egen bank. I nogle tilfælde kan det dog godt betale sig, hvis du er tilknyttet en form for ’fordelsprogram’ i din bank. Derfor bør du undersøge størrelsen på hævegebyret, før du tager på ferie.

 

Hvilket betalingskort er det bedste på ferie?

Her kan du se totalprisen for at bruge kort eller kontanter, herunder prisen for at hæve/betale 200 euro fordelt på forskellige vekseltyper. Prisspændet tager udgangspunkt i priser fra de syv største banker i Danmark. Prisen for Visa/Dankort samt Mastercard er ved brug i butik og ved hævning af kontanter i Danmark og i Eurozonen.

Det betaler du for 200 EuroFraTil
Køb for 200 Euro med Visa/Dankort1.4861.515
Køb for 200 Euro med Mastercard1.4861.515
Hævning af 200 Euro i egen automat (basis program)1.4861.531
Hævning af 200 Euro i egen automat (fordelsprogram)1.4861.516
Hævning af 200 Euro i udenlandsk automat (VISA)*1.4941.538
Hævning af 200 Euro i udenlandsk automat (Mastercard)*1.5061.558

Kurserne er fra ultimo maj 2021 og baserer sig på priser fra Danske Bank, Nordea, Sydbank, Jyske Bank, Spar Nord, Nykredit og Arbejdernes Landsbank.

*Plus eventuelt lokalt gebyr

 

Hvad gør du med overskydende rejsevaluta?

Har du udenlandske kontanter tilbage efter ferien, skal du være opmærksom på, at rigtig mange banker ikke længere veksler udenlandsk valuta tilbage til kroner. Har du anden valuta end euro, er det især svært at få vekslet pengene.
Jyske Bank har særlige betalingsautomater, der dog kun tager imod euro. I Nordea kan du kun veksle til andet end euro i seks af deres filialer i Danmark. Danske Bank veksler stadig gerne din overskydende valuta i en af de 6 filialer ud af i alt 91 filialer, hvor der stadig er håndteres kontanter ved kassebetjening. Der er dog et gebyr på 80 kroner, hvis du ikke er Danske Bank kunde.
Et alternativ er vekselbureauer, som du blandt andet ofte finder i lufthavne. Du skal dog være opmærksom på vekselkursen samt gebyret for at få vekslet din valuta til kroner. Herved sikrer du, at det kan betale sig at få pengene vekslet.
Du kan også vælge at gemme de overskydende kontanter til næste ferie. En anden mulighed er at give eller sælge dem til nogle bekendte.

 

 

Flere ferietips? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret 

Ved at trykke tilmeld, giver du samtykke til at vi sender dig vores nyhedsbrev. Du kan til enhver tid trække dit samtykke (læs samtykkeerklæring) tilbage. Læs mere om vores forretningsbetingelser, privatlivspolitik og cookiepolitik.

 

 

Find det bedste kreditkort

Sammenlign renter, vilkår m.m. og find det bedste kreditkort til dine behov.

Sammenlign kreditkort her