Derfor skal du overveje kurssikring

Kurssikring: En finansiel søsygetablet

En finansiel kurssikring fungerer på samme måde som en søsygetablet: gør din økonomi mindre sårbar over for det omskiftelige vejr. Alle, som ikke havde kurssikring, oplevede i foråret 2020, hvor hårde forholdene kan være.

 

Nye regler efter finanskrisen har fjernet modstandsdygtigheden

Efter den finansielle krise er kravene til bankerne blevet skærpet, hvilket, sammen med lave renter og specifikke likviditetskrav, har gjort det meget dyrt at have store handelsbeholdninger af værdipapirer.

Den simple og logiske konsekvens er, at der ikke er nogen til at stå imod, hvis der pludselig opstår større købs- eller salgspres i markedet. Det giver større udsving. Udsving, som ved første øjekast ligner ‘hysteriske kællinger’, men faktisk ikke er det. Hysteriet opstår netop, når investorerne fortrinsvis handler med kortsigtede perspektiver for øje.

 

Overvej kurssikring – det er vigtigere end nogensinde før

Du bør særligt overveje at tage den finansielle søsygetablet – altså kurssikre dit lån – hvis du har en dato, hvor du senest skal handle. Det kunne fx være den dato, hvor du senest skal refinansiere dit lån.

Ændringerne i betingelserne for de finansielle markeder forårsager som sagt større udsving. Det betyder at risikoen for at vilkårene er ufordelagtige, netop når du skal handle, i endnu højere grad end tidligere er til stede. Hvordan bankerne laver en kurssikring, kan du læse mere om nedenfor.

 

Derfor skal du overveje kurssikring

 

Store udsving i realkreditobligationer

I marts, da Coronakrisen for alvor ramte Danmark, steg renten på 30-årige realkreditlån fra under 1 % til 2 %. Det betød, at kursen på de underliggende obligationer faldt med ca. 10 kurspoint, hvilket igen betød, at du som låntager ville få 200.000 kr. mindre udbetalt på et fastforrentet lån på 2 mio. kr. Alternativt skulle du låne ca. 2,2 mio. kr. for at få de samme to mio. kr. udbetalt som umiddelbart før coronakrisen.

Sådan laver bankerne en kurssikring

Kurssikring af et realkreditlån betyder, at låntager, fx i dag, aftaler, at han om en måned sælger de obligationer, der finansierer realkreditlånet; men til en kurs banken fastsætter i dag. Mange tror fejlagtigt, at banken dermed selv påtager sig risikoen for kursudsving, men det gør den ikke. Lad os til eksempel tage et 1 % fastforrentet lån.

Når banken skal beregne den kurs, kunden kan få for obligationerne, tager de udgangspunkt i dagens kurs og renten på indlån. Banken vil i realiteten sælge obligationerne med det samme (vi antager kurs 100 ved salg af obligationerne). Har banken ikke selv tilsvarende obligationer, kan de låne dem. Salget giver banken en pose penge, som sættes på indlån, indtil kunden skal have dem udbetalt. Salget af obligationerne betyder også, at banken går glip af en renteindtægt på obligationerne (i dette eksempel 1 %) frem til de får obligationerne af kunden ved udløb af kurskontrakten. Som det fremgår, er alle størrelser kendt på tidspunktet for indgåelsen af kurskontrakten, og banken løber dermed ikke nogen risiko. Regnestykket for banken er derfor (simplificeret) forskellen mellem de 1 % i obligationsrente og indlånsrenten i perioden fra kurskontrakten indgås til den udløber (i dette eksempel en måned). Hvis vi antager, at indlånsrenten er-1 %, betyder det et rentetab (omkostning) på 2 %/12 = 0,17 kurspoint pr. måned. Kursfradrag over dette vil være en indtægt for banken og kommer i tillæg til et eventuelt gebyr.

Billigere realkreditlån?

Tjek om du har det bedste realkreditlån. Få tilbud på dit realkreditlån når du skifter bank.

Indhent tilbud på realkreditlån her