Derfor er 0,95% i indlånsrente højt

udgivet: 27. juni 2017
, sidst redigéret: 28. juni 2017
Derfor er 0,95% i indlånsrente højt
Folk med penge i banken har siden finanskrisen oplevet, at den rente de får på deres opsparingskonto er faldet mere eller mindre konstant. Men som med så meget andet i livet er renter også en relativ størrelse – så er indlånsrenten reelt så lav når man ser den i forhold til andre renter i samfundet?

 

Tilbage i 2008, umiddelbart før finanskrisen for alvor begyndte, betalte boligejere over 5% i rente for et F1 lån (realkreditlån med fast rente et år af gangen). I 2012 var den rente faldet til 0,82%, i 2015 var den faldet til 0,21% og nu er den minus 0,47% (nævnte renter er før kursskæring, bidrag og øvrige omkostninger).

 

På Mybanker.dk kan du finde den højeste indlånsrente til din opsparing. Denne rente er også faldet siden finanskrisen, men faldet er reelt ikke større end faldet i renten på F1 lån.

 

Med et års binding var den højeste rente i 2012 2,30%, altså 1,48 procentpoint højere end renten på F1 lån. I 2015 var renten 1,4% og dermed 1,19% procentpoint højere end renten på F1 lån. I dag er bedste indlånsrente med et års binding 0,95%, hvilket er 1,42 procentpoint mere end renten på F1 lån.

 

Forskellen mellem den et års indlånsrente i banken og den et års F1 rente er i dag næsten den samme som i 2012. Når renten i banken således er faldet, er det en del af et generelt rentefald, og ikke fordi bankerne har fundet en måde at tjene endnu flere penge på.

 

For dem, der har penge på deres ”løbende konto” og i lang tid har fået 0% i rente, er renten i princippet ”blevet bedre” alene fordi den ikke er sat ned til under 0%.

 

Er du en af dem, der har penge stående til 0% i rente? Se hvor du kan få mere for din opsparing her.

 

 

Vil du sikre dig, at du får mest muligt ud af din opsparing?

Tilmeld dig Mybankers opsparingsovervågning, så sikrer vi dig, at du altid får den bedste rente for din opsparing. Indtast din mail herunder og modtag et overblik over de mest populære opsparingskonti en gang i kvartalet. 

 

 

sidst redigéret: 28. juni 2017
4 kommentarer
Attac
28. June kl. 18:28
Ja, mange ting er relative. Men har rentemarginalen nogensinde været større? Det er det interessante.
Iøvrigt kommer det bag på mig, at Mybanker er et markedsførings instrument for den snyltende finanskapital, men det ved jeg så nu.
ekm
28. June kl. 18:41
"Attac": Jeg opfatter oplysningerne på den måde, at Mybanker giver en objektiv information til gavn for læserne. Dem har jeg haft glæde af i mange år.
perasdk
29. June kl. 02:36
Fint nok, men en rente på 0,95% svarer vel nogenlunde til inflationen og når man så også skal betale skat af kapitalindkomsten, siger min hovedregning at man skal have omkring 1,5% for at beholde værdien af sin opsparing.
Peter Jensen - Mybanker.dk
29. June kl. 09:16
Hej allesammen. Mange tak for jeres tilbagemeldinger.

@Attac: Ifølge Nationalbankens seneste opgørelse (28/6) er "Bankernes rentemarginal over for husholdninger, som er forskellen mellem den gennemsnitlige ud- og indlånsrente, ligger på 3,90 pct. i maj. Det er det laveste i en årrække, og lavere end før finanskrisen", så rentemarginalen er bestemt ikke stor for tiden.

Vi er glade for @ekm's opfattelse af vores artikler og vores mål er også at prøve at skabe lidt gennemsigtighed i et marked, der for mange, kan virke uoverskueligt.

@perasdk - det er klart at hvis vi over det næste år oplever en inflation i det nu, skal renten helst være et stykke over 1% førend værdien bliver opretholdt. Til gengæld ved vi at flere hundrede milliarder pt står til 0% i rente og dem ser vi selvfølgelig gerne flyttet til en højere rente.

Mvh Peter
Del dine erfaringer eller spørg Mybankers tusinder af brugere til råds her. Kommentarerne er til brug for Mybankers brugere og besvares ikke af Mybanker eller artiklens forfatter.
Har du læst Mybanker.dk's generelle debatregler?