Betaler du for meget i gebyrer?
Op til 1.430 kroner om året
Vi har taget udgangspunkt i listepriserne fra bankernes hjemmesider og har fundet frem til, at det koster mellem 0 – 1.430 kr. i gebyrer om året at have en lønkonto, netbank, debetkort og kreditkort.
For mange af bankerne gælder det dog, at nogle eller alle af disse gebyrer bliver mindre eller forsvinder, jo større engagement du har med banken. Det vil sige, at hvis du har lån og/eller opsparing, så er du mere attraktiv for banken.
Sammenligningen bliver vanskeliggjort af, at nogle banker skelner mellem lønkonti, betalingskonti og indlånskonti, mens andre banker ikke skelner mellem disse. I tilfælde hvor banker ikke opgiver en lønkonto, tages der udgangspunkt i en basal betalingskonto.
Mange penge at spare ved at skifte bank
”Det er i dag relativt normalt at betale for standardydelser som betalingskort, netbank og lignende. Mange banker fjerner disse gebyrer, hvis man ellers har et stort forretningsomfang, men for kunder uden nævneværdige lån og opsparinger er det svært at finde disse ting gratis.Det får mange til at kigge sig om efter en ny bank.”
Jesper Ring Jakobsen, der er strategichef i Mybanker.
Hver måned benytter flere tusinde danskere Mybankers Skift bank tjeneste, hvor de får op til fem tilbud fra banker, som ønsker at have dem som kunder. Mange ender med at spare penge eller få bedre vilkår ved at skifte bank, og det er blandt andet denne erfaring, der danner baggrund for, at Mybanker anbefaler, at man jævnligt tjekker markedet og får tilbud fra andre banker.
Det er let at skifte bank
”Desværre bliver bankkunder kun meget sjældent automatisk belønnet for deres loyalitet overfor den bank, hvor de har været kunde igennem en årrække. Derfor kan man lige så godt benytte sig af muligheden for at skifte bank. Det kræver ikke så meget. Mybanker kan indhente tilbuddene, og den nye bank foretager det meste af overflytningen, hvis man beslutter sig for at skifte.”
Jesper Ring Jakobsen, der er strategichef i Mybanker.
Prisen for forskellige basale produkter i de 14 største banker i Danmark
Pengeinstitut | Billigste debitkort (Årligt kortgebyr) | Billigste kreditkort (Årligt kortgebyr) | Lånkonto (Årlig udgift) | Netbank (Årlig udgift) |
---|---|---|---|---|
Arbejdernes Landsbank (Lønkonto)(1)* | 0 kr. | 0 kr. (1)** | 0 kr. | 0 kr. |
Danske Bank (Danske Basis) | 0 kr. | 250 kr. | 468 kr.(2) | 0 kr. |
Jyske Bank (Jyske hverdag) | 150 kr. | 200 kr. | 480 kr. | 0 kr. |
Lån & Spar Bank | 0 kr.(3) | 250 kr. | 200 kr. | 0 kr. |
Middelfart Sparekasse | 0 kr. | 295 kr. | 420 kr. | 0 kr. |
Nordea (Min hverdag) | 0 kr. | 350 kr. | 540 kr. | 0 kr. |
Nykredit | 225 kr. | 300 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
Ringkjøbing Landbobank | 295 kr. | 295 kr. | 360 kr. | 0 kr. |
Spar Nord Bank | 200 kr. | 250 kr. | 400 kr. | 200 kr. |
Sparekassen Danmark (Basal Betalingskonto) | 250 kr. | 400 kr.(4) | 400 kr. | 200 kr. |
Sparekassen Kronjylland | 150 kr. | 248 kr. | 650 kr. | 0 kr. |
SJF Bank | 250 kr. | 595 kr. | 205 kr. | 380 kr. |
Sydbank (Sydbank privat) | 235 kr. | 235 kr. | 600 kr. | 0 kr. |
Vestjysk Bank (Basal Betalingskunde) | 200 kr. | 250 kr. | 188 kr. | 180 kr. |
Scroll til højre for at se hele tabellen. –>
Generel note: Et evt. kundegebyr er lagt under gebyret for lønkonto. Der er altid krav om vurdering tilknyttet udstedelse af kreditkort.
(1)* Lønkontoen ved Arbejdernes Landsbank er gratis, hvis man tilknytter sin NemKonto.
(1)** Kortet er gratis, hvis du er tilmeldt AL-NetBank og får dine kontoudtog via e-Boks.
(2) Prisen for Danske Basis kommer til at være 588 kr. i årlige gebyr fra d. 01.01.2026.
(3) Gælder kun for Dankort.
(4) Forsikring er inkluderet.