Hvad er bidragssatser?

Bidragssatser er et gebyr, du betaler til dit realkreditinstitut. Du kan betragte det som et slags administrationsgebyr, som realkreditinstituttet tager for at formidle kontakten mellem dig og de investorer, der ejer de bagvedliggende obligationer på dit realkreditlån.
Bidragssatsen bliver fastsat, når dit realkreditlån oprettes, og satsen betales sammen med din termin. Her kigges der på din belåningsprocent i din bolig og hvilken type, lån du har valgt. På baggrund af disse faktorer fastsættes den procentsats, du skal betale i bidragssats. Denne sats bliver hver termin påført til din restgæld, hvilket er bidragsbetalingen.

 

Bidragssatserne er vigtige at holde øje med

Mange har en tendens til udelukkende at se på renten, når de vælger realkreditlån (og i mindre grad kigge nærmere på de forskellige institutter). Et 1,5% obligationslån hos Nykredit opfattes som identisk med et 1,5% obligationslån hos Realkredit Danmark. For den samme lånetype vil renten da også altid være næsten identisk uanset hvilket institut, du vælger, da de udsteder de samme typer obligationer. Det betyder dog ikke, at lånet koster det samme. Realkreditlån har andre omkostninger udover renten, hvor især bidragssatsen udgør en stor del af de samlede omkostninger. Og denne sats er meget forskellig fra institut til institut afhængig af belåningsgrad, lånetype og til eller fravalg af afdragsfrihed. Ser du dig ikke for, kan du således risikere at betale markant mere, end du burde.

 

Hvordan beregnes bidragssatsen?

Med Mybankers bidragssatsberegner kan du nemt selv se din bidragssats (+ evt. kursskæring). Du skal blot indtaste, om det er en helårs- eller fritidsbolig, husets værdi, dit lånebeløb, din låntype, samt om lånet er med er afdragsfrihed. Så får du et nemt overblik over din bidragssats.


Noter til beregner:

  • Bidragssatser er tillagt omkostningen til kursskæring ved rentetilpasning af lån med rentetilpasning.
  • RD’s bidragssatser er under forudsætning af månedlig betaling
  • Satserne for Nykredit/Totalkredit indeholder kundekroner
  • *Udgift år 1 er estimat for første års udgift, hvor der ikke tages højde for nedskrivelse af gæld.

 

Vil du vide, hvad det koster at låne?

Er du i tvivl om, hvad det koster at låne til en bolig? Vi har gjort det nemt for dig at finde svaret. Prøv Mybankers låneberegner og beregn prisen på dit nye eller nuværende boliglån.

 

Nysgerrig på hvad bankerne kan tilbyde dig?

Tjek om du har det bedste realkreditlån. Få tilbud på dit realkreditlån via Mybanker.