Arveplanlægning: Sådan sikrer du dine nærmeste

udgivet: 20. januar 2017
, sidst redigéret: 01. april 2017
Arveplanlægning: Sådan sikrer du dine nærmeste
Planlægning af arv er kompliceret og rejser mange spørgsmål. Kan det betale sig at give sine børn en pengegave frem for en arv? Og hvilke aktiver er særligt gode at efterlade til arvingerne? Få svaret her.

 

De færreste bryder sig om at tænke på, at de skal dø og dermed give deres jordiske værdier videre til arvingerne. Hvis man tror meget på statistik, kan man altid trøste sig med, at det i verdenshistorien kun er en begrænset del af dem, der er blevet 80 år, der er døde. De fleste lever endnu. Statistisk set er det derfor ikke sikkert, at man skal dø, hvis man først er blevet 80 år.

 

Uanset at det ikke er hyggeligt at tænke på, kan rettidig arveplanlægning have stor betydning for de efterladtes situation, og for hvor stor en del af ens værdier, der ender i statskassen som boafgift (populært kaldet arveafgift).

 

Uskiftet bo – kun for ægtefæller med fællesbørn

Hvis man er gift og kun har børn med den nuværende ægtefælle, vil ens ægtefælle kunne sidde i uskiftet bo og dermed kunne råde over hele boet og ikke skulle betale boafgift. Hvis den efterladte ægtefælle gifter sig igen, skal der skiftes med børnene (børnene skal have deres del af arven). Hvis man har børn med andre end sin nuværende ægtefælle, skal der skiftes med disse børn.  Hvis man ikke er gift (ugifte samlevende) er det børnene, der arver det hele, den samlevende arver ikke noget.

 

Husk testamentet

Man kan som ægtefælle og/eller samlever komme i den situation, at ens mindreårige børn arver nogle af de penge, der er grundlaget for ens nuværende liv. Penge kan for eksempel også være biler, friværdi i huse etc. Når mindreårige børns midler kommer over 75.000 kroner, skal de anbringes i en forvaltningsafdeling, og kan ikke umiddelbart disponeres af forældrene. Den efterladte ægtefælle/samlever kan derfor komme i den situation, at der ved dødsfald skal udbetales penge til børnene, og at disse penge kun kan skaffes ved at sælge bilen eller boligen.

 

Hvis man ønsker at sikre sig mod at blive fattig forælder til rige børn, hvis penge man ikke kan bruge, skal man lave testamente og hellere i dag end i morgen.

 

Giv en gave og undgå afgiften

Hvis man ved, at man ikke kan nå at bruge alle sine penge, mens man lever, er det en god ide at tænke over, hvem der skal arve og hvordan. Hvis ens ægtefælle skal arve, skal der ikke betales boafgift (Simon Spies-modellen). Hvis ens børn arver, betales der 15 procent i boafgift på arv udover 282.600 kroner. Hvis to børn således skal dele en pose penge med 2.500.000 kroner, skal de hver betale 166.305 kroner i boafgift.

 

Hvis man i stedet gav hver af børnene en gaveafgiftsfri gave på 62.900 kroner om året i ti år - i alt 629.000 kroner -, ville der være 621.000 kroner tilbage i arv til hver, og dermed skulle der kun betales 50.760 kroner i boafgift. Hvis begge ægtefæller gav barnet 62.900 kroner om året, ville alle pengene være ”overdraget” inden arv, og dermed ville der ikke skulle betales arveafgift. En sådan gave kan også konstrueres ved et lån på 629.000 kroner, der herefter afvikles med den årlige gave. På den måde kan barnet få glæde af pengene med det samme. Modellen kan også bruges med børnebørn, der også hver kan modtage 62.900 kroner om året fra hver bedsteforælder uden at betale gaveafgift.

 

Tænk over hvad du efterlader

Afhængig af hvem der skal arve, kan det betale sig at overveje, hvad man efterlader til sine arvinger. Pensionsordninger med løbende udbetaling kan for eksempel arves til en skat, der er under topskattesatsen. Hvis man således selv skulle have betalt topskat af udbetalingen, vil det være en fordel at leve af sine frie midler, for eksempel friværdien i huset, og i stedet efterlade pensionsordningen til arvingerne.

 

På samme måde er der mulighed for at planlægge en billigere overførsel til arvinger end blot simpel arv for en række aktiver.

 

Hvis en af ens arvinger for eksempel et barn har en meget stor gæld, og arv derfor vil gå direkte til barnets kreditorer, kan barnet enten give afkald på arv eller man kan ved testamente bestemme, at arven skal gå til barnets ægtefælle, eller at den skal båndlægges.

 

Som det fremgår af ovenstående, er det vigtigt for god arveplanlægning, at man gør det i ”god tid”, inden man dør. Uanset hvor underligt det kan være at tale om døden, er det derfor vigtigt at komme i gang, eventuelt i samarbejde med en uvildig rådgiver med forstand på emnet.

 

sidst redigéret: 01. april 2017
4 kommentarer
Ole Borre Jørgensen
24. January kl. 10:38
Hej Morten
Tak for en god artikel. Jeg har en rettelse:
Boafgiften på 15% beregnes af boet minus 282.600 kr. uanset antallet af arvinger.
Venlig hilsen
Ole Borre Jørgensen
Peter Jensen - Mybanker.dk
25. January kl. 08:43
Hej Ole
Mange tak for dine skarpe øjne. Du har helt ret - det er hermed rettet i artiklen.
Med venlig hilsen Peter
U9kum
08. February kl. 16:19
Hvis ens væsentligste "formue" er en stor friværdi, hvordan kan man så give noget af værdien som gaver til sine børn og børnebørn før man går hinsides ?
Som folkepensionist er det formentlig ikke muligt at belåne friværdien på vanlig vis.
Mvh Gert
hessel
22. February kl. 18:04
U9kum: Prøv https://udenombanken.dk/ De er til at tale med.
Del dine erfaringer eller spørg Mybankers tusinder af brugere til råds her. Kommentarerne er til brug for Mybankers brugere og besvares ikke af Mybanker eller artiklens forfatter.
Har du læst Mybanker.dk's generelle debatregler?