Æder inflationen din opsparing

Æder inflationen din opsparing?

Danskerne har aldrig haft så mange penge stående på konti uden rente. Selvom de fleste har vænnet sig til ikke at få en forrentning af beløbet, er det muligt at finde banker, der tilbyder en rente, der sikrer, at opsparingen ikke ædes af inflationen.

Ifølge Danmarks Nationalbank har alle voksne danskere i gennemsnit knap 200.000 kr stående på indlånskonti i deres bank (maj 2019). Det svarer til mere end 900 mia. kroner. Mange af pengene står til nul % i rente, og derfor bliver beløbet på kontoen langsomt mindre og mindre værd på grund af inflationen.

 

Lille forrentning – mindre risiko

Inflationen i april 2019 blev af Danmarks Statistik opgjort til 0,9 %. Det betyder, at de penge, der står til 0 % i rente står til at blive 0,9 % mindre værd i år. Hvis man vil undgå at ens penge langsomt bliver mindre værd, men samtidig ikke ønsker at tage risikoen ved at investere, så kunne det være en god ide at undersøge hvilke banker, der tilbyder en positiv indlånsrente.

 

Fordel opsparingen på flere banker

Det er muligt at finde banker, der kan tilbyde en rente tæt på inflationen uden binding. Hvis man har et større beløb stående uden forretning, kan man sætte op til 750.000 kr. på en konto for at være dækket af indskydergarantien. På den måde er man sikret hvis uheldet skulle være ude og banken går konkurs. Det vil sige, at hvis man har mere end 750.000 kr. kan det være en god ide at fordele beløbet i portioner af 750.000 kr. på konti i forskellige banker.

 

Som rentemarkedet er nu, skal man ikke forvente at få sine penge til at vokse mere end prisudviklingen i samfundet. Det er dog muligt at finde en bank, der kan give en forrentning, der bevarer værdien af din opsparing.

 

Her kan du se hvad nogle af Mybankers partnerbanker tilbyder i rente på opsparingskonti

 
 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret på alt inden for privatøkonomi.
Nyhedsbrevet er gratis og kan afmeldes til enhver tid.

 
 

Får du nok ud af dine penge?

Få mest muligt ud af din opsparing –
Sammenlign bankers renter på opsparing her helt gratis.

Sammenlign opsparing

Om forfatteren Marcus Hammervig Hansen

Opsparing: Hvilken bank giver mig den bedste indlånsrente 2019?

Læs artiklen
Opsparing: Hvilken bank giver mig den bedste indlånsrente 2019
Hold øje med omkostningerne på din opsparing 14. marts 2018 Hold øje med omkostningerne på din opsparing Hvilken bank giver mig den bedste indlånsrente 2018 14. februar 2018 Hvilken bank giver mig den bedste indlånsrente 2018? bedste rente på opsparing og lønkonto 12. december 2017 Sådan får du den bedste rente på opsparing og lønkonto