#120594
Anonym

Hvis jeg skal komme med en kortfattet listning af de nuværende tilbud, der har været interessante for undertegnede (indskud over 250.000 kr.), så bliver det ca. således:

Konti med binding:

Bank Konto Rente Binding Rentetilsk. Netbank Dekort
Basisbank Højrente 5% 1 år Årlig Ja 0,25%/kvt.
Eik Højrente 5% 1 år Årlig Ja 0,25%/kvt.
FIH PRO 12 5,5% 1 år Årlig Ja 1,0%

—————————————————————

Konti uden binding:

Bank Konto Rente Binding Rentetilsk. Netbank Dekort Udløb
Vejle SP Vejle SP 5,71% Ingen Årlig Nej Ingen 31.09
Morsø SP Toprente 4,94% Ingen Måned Ja Ingen –
BRF Bank Højrente 4,5% Ingen Årlig Ja Ingen –

Der er natuligvis andre vilkår, jeg ikke har listet såsom begrænset indskudsperiode, men sådan i grov udgave, er det mit bud på en samlet fremstilling. Vejle SP vilkår er udelukkende baseret på input fra dette forum. Morsø SP rente er variabel Cibor rente, der ændres dagligt. Det skal også pointeres at Morsø SP opererer med begrænset fleksibilitet, da der er 2 gratis indskud/hævninger pr. måned.

Jeg har valgt at fordele min opsparing 75/25% på Morsø SP og EIK-bank i første omgang for så at revurdere i slutningen af maj, når den fulde fleksibilitet forsvinder på EIK højrentekontoen. Dermed har jeg også tænkt på at opnå bedre dækning af indskyder garantifonden. Personligt har mit vigtigste kriterie været fleksibilitet, fordi opsparingen skal bruges til køb af drømmehuset, når dette er fundet.

Fremstillingen viser, at det at vælge opsparingskonto er blevet lidt ligesom at vælge mobil abonnement. Det er ikke nok at kigge på renten alene 🙂

Hilser
DocA