Store forskelle i omkostningerne til dit realkreditinstitut

Sidst redigéret: 01. marts 2016
Store forskelle i omkostningerne til dit realkreditinstitut
Efter Nykredit/Totalkredit har valgt at udfase tolagsbelåning er det nu blevet nemmere at sammenligne priserne imellem realkreditinstitutterne - og sammenligningen viser store forskelle.
Nykredit lancerede i 2012 realkreditbelåning i to lag, hvor belåning over 60 % af en ejendoms værdi var med tvungen afbetaling. Dette lettede presset på deres kapital, men det viste sig til gengæld at Nykredit var det eneste realkreditselskab der gik den vej og produktet var for mange desuden svært at forstå. Dette, kombineret med mange andre faktorer, har fået Nykredit til at udfase kravet om lån i to lag hen over den kommende sommer.
 
Dette betyder at det som boligejer er blevet nemmere at lave en direkte sammenligning, realkreditinstitutterne imellem. De væsentligste parametre at kigge på rent omkostningsmæssigt er bidragssatser og også kursskæring når det gælder flexlån. Bidraget er den omkostning du løbende betaler til realkreditinstituttet for at have dit lån og denne vil stige i takt med belåningsgraden. Kursskæring betales ved refinansiering og har derfor størst betydning for de lån der refinansieres ofte, såsom F1 lån. Derudover vil der selvfølgelig være omkostninger ved oprettelse af lånet, herunder fast og procentvis tinglysning til staten, samt lånesagsgebyr og kurtage til realkreditinstituttet.

Nedenfor finder du en sammenligning af bidragssatser samt kursskæring med udgangspunkt i 80 % belåning.
 
 
For at konkretisere forskellen i bidragssatser og kursskæring er her vist et eksempel på et afdragsfrit F1 lån, der optager 80 % af værdien i en bolig til 2.000.000 kr. (altså et lån på 1.600.000 kr.).
 
 
Som det kan ses er der stor forskel på omkostningerne realkreditinstitutterne imellem, så det er værd at se sig godt for inden man vælger institut. Det er desuden værd at bemærke at man på de korte lån for tiden betaler mere i omkostninger til realkreditinstitutterne end man gør i rente på de bagvedliggende obligationer. Af samme grund er forskellen på de disse omkostninger endnu vigtigere.
 
Priser per 30/6-2014. 
 

 

Sidst redigéret: 01. marts 2016
0 kommentarer
Del dine erfaringer eller spørg Mybankers tusinder af brugere til råds her. Kommentarerne er til brug for Mybankers brugere og besvares ikke af Mybanker eller artiklens forfatter.
Har du læst Mybanker.dk's generelle debatregler?