Nyt om renter

Sidst redigéret: 06. november 2013
Nyt om renter
I denne omgang af "nyt om renter", ser vi igen på den amerikanske politiske situation, analytikeres forventning til renteudviklingen og forklaringen på at præmien for risikofyldte investeringer er faldende.
Den amerikanske situation

Vi har i et tidligere Mybanker nyhedsbrev beskrevet udfordringen ved den amerikanske politiske situation, hvor forholdsvis få yderliggående medlemmer af kongressen holder landet/verden som gidsler. Det blev meget tydeligt i praksis i begyndelsen af oktober hvor USA's regering blev lukket ned, fordi politikerne ikke kunne blive enige om et nyt budget.
 
Mange havde forventet at september/oktober var det tidspunkt hvor den amerikanske centralbank ville begynde med "tapering" - altså reducere de månedlige køb af obligationer fra de nuværende 85 milliarder USD pr. måned (de lange renter var allerede steget i maj/juni i forventning om "tapering").
På grund af nedlukningen af regeringen, samt forsinkede nøgletal, svagere økonomisk udvikling end ventet mm. er "tapering" udsat en stund endnu.
Samtidigt har udnævnelsen af Janet Yellen til ny chef for den amerikanske centralbank - når Bernanke går af i januar 2014 - også medvirket til at dæmpe forventningerne om snarligt stigende renter.

Janet Yellen er kendt for at være en "due" (dove) når det kommer til økonomisk politik – altså satser på at hjælpe økonomien med de politikker der er til rådighed, kontra en "høg" der tror mere på at markedet selv finder en løsning. I praksis betyder det at markedet forventer en renteforhøjelse først kommer når det er "helt sikkert" at økonomien er i bedring.

Det danske marked

Danske 10-årige statsobligationer, hvis rente ellers var steget fra 1,28% i begyndelsen af maj til 2,23% i begyndelsen af september, er faldet tilbage til 1,76% i sidste uge. Halvdelen af forårets/sommerens rentestigning er således forsvundet igen.
 
Som det også fremgår af tabellen længere nede, forventer analytikerne stigende renter, og en stigende rentekurve (større forskel mellem korte og lange renter), men lige nu er markedet lidt i "limbo" fordi tidspunktet for stigende renter er blevet skudt ud i fremtiden, men der er ingen klar forventning til hvor længe.
 
I sidste uge kom der afgørende lavere tal for den amerikanske forbrugertillid, væksten i Europa er stadig ikke overvældende og flere forventer at den Europæiske centralbank (ECB) pusler med tiltag der skal lempe pengepolitikken endnu mere. Siden depositrenten allerede er 0% vil en direkte sænkning af styringsrenten næppe have den store effekt, og det forventes derfor at ECB kommer med mere "avancerede" tiltag til at sikre rigelig likviditet i markederne. Korte renter der hovedsageligt kontrolleres af centralbankerne forventes derfor ikke at stige lige med det samme.
For folk med F1 flexlån der snart skal refinansieres betyder det at renten på Flexobligationer med udløb den 1. januar 2015, der i juni var oppe at snuse til 0,5% i rente, er faldet tilbage til 0,32% i denne uge. På grund af kursskæring er 0,32% ikke den rente kunden får på lånet, men det er en helt anden historie.
 
Faldende kreditspread
 
Uanset at en del af forårets/sommerens rentestigning er forsvundet igen, er lange renter stadig højere i dag end for 6 måneder siden. Til gengæld bliver kreditspread ved med at falde. Kreditspread er den præmie/tillæg/pickup man får for at købe lavere ratede/mere risikofyldte investeringer. Forskellen i renten mellem obligationer fra gode og dårlige banker er blevet mindre, high yield obligationer er snart ikke high yield mere, flere virksomheder kan låne billigere ved selv at udstede obligationer end ved at låne i bankerne etc. I flere aktiv klasser er spreads/præmien tilbage på niveauet fra før den finansielle krise. Man bør således kraftigt overveje om man får en tilstrækkelig betaling for den øgede risiko, hvis man i "jagten på afkast" investere i obligationer med en højere risiko end f.eks. traditionelle realkreditobligationer.
 
Mange vil rimeligt nok spørge sig selv om "folk aldrig bliver klogere", men for at forstå dette er det vigtigt at huske på at pengene må være et sted, og at formueforvaltning i meget høj grad er et relativt spil. Når man som formueforvalter bliver vurderet betyder det ikke så meget hvad man har opnået i absolut afkast, det betyder ofte meget mere hvordan man har klaret sig sammenlignet med andre formueforvaltere og/eller et benchmark. Hvis man gør noget andet end "flokken" og fejler, vil man meget sandsynligt miste jobbet. Hvis man derimod gør det samme som "flokken", vil man ikke skille sig ud og sandsynligt også have et job næste år. Så selv om en formueforvalter mener at "flokken" tager fejl, kræver det god timing og mod at gøre noget andet.
 
En anden forklaring på de faldende kreditspread er den lave absolutte rente. En række pensionsselskaber rundt om i verden har lovet deres kunder en bestemt forrentning. Når de traditionelle sikre investeringer ikke længere betaler denne rente, så må man jo finde noget der gør. Det kan virke tåbeligt, men igen er selskabets tidshorisont ikke altid så lang som kundernes.
 
Hvis man derfor er investor af egne midler og selv kan bestemme, er det altid værd at overveje om det er tid til at "sidde på sine hænder" for at sikre at man ikke bliver revet med af flokken der er på vej til at gøre noget dumt.
 
Nedenfor er en tabel med de seneste forventninger til renten i Danmark og Tyskland.
Sidst redigéret: 06. november 2013
0 kommentarer
Del dine erfaringer eller spørg Mybankers tusinder af brugere til råds her. Kommentarerne er til brug for Mybankers brugere og besvares ikke af Mybanker eller artiklens forfatter.
Har du læst Mybanker.dk's generelle debatregler?