Udgangspunktet er at ægtefæller kun hæfter for egen gæld og med egne aktiver. Derfor kan man IKKE lade din kone betale din gæld.

Der er 3 undtagelser herfra, 1. skattegæld, 2. mandens (kun mandens) hæftelse for gæld som konen har optaget til sædvanl.ige indkøb til den daglige husholdning og børnenes behov (RVL § 11), 3. tilbagebetaling af særlig støtte til ejer- eller andelsbolig.

Der er også en regel i retsvirkningsloven (RVL) om at en ægtefælle skal samtykke i pantsætning eller salg af en ejendom som ikke er særeje, hvis ejendommen tjener til familiens beboelse elle hvis en eller begge ægtefællers erhvervsvirksomhed er knyttet til ejendommen. Det kan derfor ikke udelukkes, at din ægtefælle kan have underskrevet købsaftalen og skødet i henhold til denne regel, men det gør hende fortsat ikke til hverken skyldner eller medejer af ejendommen og betyder heller ikke, at hun skal være part i aftalen om bankens berigtigelse af salget af din ejendom.

Om banken tror at din ægtefælle hæfter for underskuddet ved salg af din ejendom eller om man blot ikke har styr på, hvem der ejer ejendommen og hvem der derfor skal have afregningen og som kravet skal rettes imod, er i og for sig ligegyldigt. Det skete er under alle omstændigheder hverken professionelt eller udtryk for god skik.

Din utilfredshed er helt berettiget og hvis din henvendelse til banken ikke fører til at den straks berigtiger fejlekspeditionerne overfor både dig og din ægtefælle, skal du klage til bankens klageansvarlige, hvis kontaktoplysninger fremgår af bankens hjemmeside. Hvis dette ikke fører til det ønskede resultat, kan du indbringe sagen for Pengeinstitutankenævnet, men så langt kommer sagen næppe. Banken har ingen interesse i at få en klage indbragt for ankenævnet og dermed gøre sagen offentlig, og slet ikke når udfaldet er klart og man derfor komme til at dække sagsomkostningerne for ankenævnet.

+