Ægtefællers særhæften for gæld

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Sus1975Forfatter
    Indlæg
  • #95780
    Sus1975Forfatter

    Må banken dække underskuddet fra mit ejendomssalg ved at trække pengene fra min kones konto?

    Baggrunden for spørgsmålet er som følger:

    I januar solgte jeg en ejendom, hvorpå jeg var eneejer og enedebitor. Ejendommen var en udlejningsejendom, og hverken min kone eller jeg boede eller har boet i den. Min kone havde økonomisk set intet med ejendommen at gøre.

    Salget af ejendommen ville generere et mindre tab, som jeg dog selv ønskede at dække. Jeg kontaktede derfor banken for at høre om jeg kunne få bevilget en kassekredit til dette formål, da lånebehovet ville være begrænset og meget kortvarigt. Banken bevilgede mig uden problemer en kassekredit.

    I samme ombæring skulle jeg indgå en aftale med banken om at de stod for indfrielse af lån, oprettelse af deponeringskonto osv.; populært kaldet ”ekspedition af ejendomssag”. Da jeg fik aftalen til underskrift undrede jeg mig noget over at min kone også var sat på aftalen, selv om hun intet havde med ejendommen at gøre. Da jeg spurgte bankrådgiveren hvorfor hun stod på, trods det faktum at hun hverken var medejer eller meddebitor, så lød det korte svar ”Det er fordi I er gift”. Set i bakspejlet, så var det vist ikke en legal grund, og det har kun givet os problemer sidenhen. Og mig bekendt, så kan ægtefæller godt indgå aftaler, uden at begge skal skrive under.

    I går fik vi så begge en mail fra banken. Den var dog stilet til hende:

    “Kære (min kones navn)
    Vi har modtaget frigivelse af provenu, i forbindelse med dit salg af bolig.
    Vi sender Indfrielseskvittering, når den modtages fra kreditforeningen.
    Vidste du …
    At når du optager nyt lån, omlægger lån og indfrier lån, påvirker det dine
    renteudgifter. Så husk at ændre din forskudsopgørelse.
    At du modtager dit kontoudskrift i eBoks."

    Allerede her er der noget, der virker helt forkert. ”Dit salg af bolig”. Min kone har IKKE solgt nogen bolig!

    Ved at se på vores netbank kan jeg så konstatere at banken, af uransagelig årsager, vælger at dække underskuddet på deponeringskontoen ved at trække pengene fra min kones konto, selv om:
    • banken véd at min kone hverken er medejer eller meddebitor
    • banken kan se at der ikke er dækning på min kones konto
    • banken véd at jeg har oprettet en kassekredit i mit navn til netop dette formål

    Det medfører så overtræksgebyr og -renter for min kone. Og mest af alt vækker det nogle spørgsmål hos mig:

    1.
    Med hvilken gyldig begrundelse kan banken kræve at min kone også skulle underskrive aftalen, eftersom hun hverken var medejer eller meddebitor, og intet havde med ejendommen at gøre? Jeg køber simpelthen ikke forklaringen om at skyldtes at vi er gift.

    2.
    Når min kone alligevel underskrev denne aftale, giver det så banken frie hænder til at få dækket underskuddet hos hvem af os de har lyst til? Af aftalen fremgik begge vores navne øverst, efterfulgt af teksten ”i det følgende betegnet som ”kunden””. Og ”kunden” (som reelt kun er mig) påtager sig jo de pligter, der er i forbindelse med sådan en aftale.

    Jeg er umiddelbart af den opfattelse at banken har overskredet sine beføjelser ved at dække min gæld med hendes indestående, da ægtefæller alene hæfter for hver deres gæld (med undtagelse af gæld til SKAT). Jeg er dog i tvivl om, hvorvidt disse regler kan fraviges, f.eks. ved indgåelse af førnævnte aftale. Hvis det er tilfældet, så har banken haft en skjult dagsorden, da de begrundede hvorfor min kone også skulle skrive under. Så vil banken jo altid kunne omgå reglerne om særhæften ved at bilde ægtefællerne ind at de begge skal skrive under ”fordi I er gift”. I bedste fald er det uvidenhed fra bankens side, i værste fald er det bondefangeri. I dette tilfælde giver det dog ingen mening overhovedet at banken søger sig fyldestgjort hos den af ægtefællerne, der ikke kan betale…

    Jeg har bedt banken om en forklaring på ovenstående, men jeg kan af indlysende grunde ikke forvente at få et uvildigt svar. Og banken har tidligere brilleret med sin inkompetence, hvorfor jeg gerne vil følge denne sag til dørs!

    #226668
    morsdrengForfatter

    Udgangspunktet er at ægtefæller kun hæfter for egen gæld og med egne aktiver. Derfor kan man IKKE lade din kone betale din gæld.

    Der er 3 undtagelser herfra, 1. skattegæld, 2. mandens (kun mandens) hæftelse for gæld som konen har optaget til sædvanl.ige indkøb til den daglige husholdning og børnenes behov (RVL § 11), 3. tilbagebetaling af særlig støtte til ejer- eller andelsbolig.

    Der er også en regel i retsvirkningsloven (RVL) om at en ægtefælle skal samtykke i pantsætning eller salg af en ejendom som ikke er særeje, hvis ejendommen tjener til familiens beboelse elle hvis en eller begge ægtefællers erhvervsvirksomhed er knyttet til ejendommen. Det kan derfor ikke udelukkes, at din ægtefælle kan have underskrevet købsaftalen og skødet i henhold til denne regel, men det gør hende fortsat ikke til hverken skyldner eller medejer af ejendommen og betyder heller ikke, at hun skal være part i aftalen om bankens berigtigelse af salget af din ejendom.

    Om banken tror at din ægtefælle hæfter for underskuddet ved salg af din ejendom eller om man blot ikke har styr på, hvem der ejer ejendommen og hvem der derfor skal have afregningen og som kravet skal rettes imod, er i og for sig ligegyldigt. Det skete er under alle omstændigheder hverken professionelt eller udtryk for god skik.

    Din utilfredshed er helt berettiget og hvis din henvendelse til banken ikke fører til at den straks berigtiger fejlekspeditionerne overfor både dig og din ægtefælle, skal du klage til bankens klageansvarlige, hvis kontaktoplysninger fremgår af bankens hjemmeside. Hvis dette ikke fører til det ønskede resultat, kan du indbringe sagen for Pengeinstitutankenævnet, men så langt kommer sagen næppe. Banken har ingen interesse i at få en klage indbragt for ankenævnet og dermed gøre sagen offentlig, og slet ikke når udfaldet er klart og man derfor komme til at dække sagsomkostningerne for ankenævnet.

    +

    #226672
    Sus1975Forfatter

    Mange tak for svar morsdreng!

    Blot nogle kommentarer/præciseringer:

    ”…en ægtefælle skal samtykke i pantsætning eller salg af en ejendom som ikke er særeje, hvis ejendommen tjener til familiens beboelse elle hvis en eller begge ægtefællers erhvervsvirksomhed er knyttet til ejendommen.”

    Ejendommen var mit særeje, ejendommen tjente ikke til familiens beboelse, og erhvervsvirksomheden (udlejning af ejendommen) var alene min. Så dette var vi ikke omfattet af.

    ”Det kan derfor ikke udelukkes, at din ægtefælle kan have underskrevet købsaftalen og skødet i henhold til denne regel.”

    Jeg går ud fra at du mener købsaftalen ifm. med mit salg af ejendommen. Men nej, min kone har ikke været medunderskriver på hverken købsaftalen eller skødet.

    Jeg ved ikke hvad banken har tænkt, da de foretog deres fejlantagelser – mest nærliggende er det at tro at de slet ikke har tænkt…!

    Nu ved jeg ikke hvordan banken vil kunne berigtige fejlene, da kontoen jo allerede ér oprettet i min kones navn, renterne vil blive indberettet til hende, og overtrækket på hendes konto og strafrenterne er også en realitet. Renterne kan vi frit overføre til mig, og jeg har selvfølgelig godtgjort min bedre halvdel det beløb, som banken uretmæssigt har trukket fra hende.

    Jeg er blot interesseret i to ting:

    1.
    At banken erkender at det var en ugyldig begrundelse de kom med, da de påstod at min kone skulle underskrive aftalen, blot fordi vi var gift.

    2.
    At banken erkender at de uretmæssigt har søgt sig fyldestgjort for deres tilgodehavende hos min kone, og derved ikke har respekteret reglerne om ægtefællers særhæften for gæld.

    Men af erfaring ved jeg at de sjældent erkender deres fejl. For nogen tid siden skulle jeg have forlænget en garantistillelse ifm. en opholdstilladelse. Bankrådgiveren holdt stædigt på at hun skulle have ”relevante dokumenter” fra kommunen eller Udlændingestyrelsen. Mens jeg forgæves forsøgte at overbevise bankrådgiveren om at processen startede hos hende. Trods Udlændingestyrelsens links til ”Vejledning til pengeinstitutternes forlængelse af garantistillelser”, så nægtede bankrådgiveren at foretage sig noget, og det endte med at jeg selv måtte udfylde papirerne (hvilket reelt var hendes job) og aflevere dem til hende. Banken præsterede derefter at lave eklatante fejl i garantistillelsen hele 2 gange; først 3. gang ramte de plet. En proces, der i andre banker sædvanligvis tager ½ time (incl. kaffe), tog hos min bank 2 måneder! Men en undskyldning eller erkendelse af at de havde taget fejl; det fik jeg aldrig.

    Derfor er det rart at jeg nu ved hvor jeg skal starte en eventuel klage. Denne gang skal de ikke slippe så let!

    #226674
    Sus1975Forfatter

    Jeg har i mellemtiden fået svar fra en advokat omkring forløbet. Han er desværre ikke lige så enig.

    Han svarer at selv om banken – ubegrundet – har bedt min kone om at skrive under på aftalen, så har hun alligevel skrevet under, og vi har dermed givet banken frie hænder til at få dækket underskuddet hos hvem af os de havde lyst til…!

    At banken enten i uvidenhed har misinformeret os eller med fuldt overlæg har snøret os til at indgå en aftale, sætter således både reglerne om ægtefællers særhæften og vores ægtepagt om særeje ud af kraft, hvilket er tankevækkende.

    Min konklusion må alt andet lige være, at min bank enten er uvidende og inkompetent, eller med fuldt overlæg har taget os ved næsen. I mit tilfælde må det første være tilfældet, da banken, ud over et overtræksgebyr, intet har fået ud af det. Ud over at skabe frustration og irritation.

    Ét er dog sikkert, og det er at min tillid til banken har nået bunden, hvilket jeg ikke vil afholde mig fra at fortælle dem.

    #226676
    morsdrengForfatter

    Følg mit råd og klag til den klageansvarlige og dernæst til Ankenævnet.

    I øvrigt undrer det at du spørger her, når du allerede har kontaktet en advokat, som må formodes at have fået flere oplysninger end du har givet her og måske endda kopi af de underskrevne dokumenter.

    At din kone har underskrevet papirerne vedr. berigtigelsen af ejendomshandelen er ubestridt, men til gengæld er der INGEN grund hertil når du er eneejer af den solgte ejendom og banken HAR bevilget dig en kassekredit til finansiering af underskuddet ved salget. Bankens forklaring om at hun skal underskrive fordi i er gift, er helt ude i skoven. God PI- skik er der ikke tale om, og dette samt bankens urigtige begrundelse for nødvendigheden af hendes underskrift kan tillægges større betydning end at din kone faktisk har underskrevet. I øvrigt er det de færreste advokater som har decideret PI-erfaring, så udfaldet ved PI-ankenævnet kan godt blive anderledes.

    Men som man råber i skoven får man svar. Er dine oplysninger ufuldstændige eller måske endda forkerte, bliver svarene og de råd du modtager det også.

    #226678
    Sus1975Forfatter

    Nu er advokaten en ”brevkasseadvokat”, og ikke min repræsentant. Han har fået de samme oplysninger, som oplyst i denne tråd, og har ikke set de underskrevne dokumenter.

    Og man har vel lov til at prøve at indhente svar flere steder? Et sted fik jeg f.eks. det råd, at jeg skulle bede banken om at uddybe, hvorfor de havde gjort som de havde gjort – men jeg tvivler på at banken nærmest uopfordret indrømmer deres fejl.

    Som nævnt lader jeg ikke banken dø i synden, og nægter min bankrådgiver at medgive at de har bedt om min kones underskrift på et uretmæssigt grundlag, så trækker jeg gerne banken gennem sølet. Det handler ikke om penge, men om principper.

    Og for god ordens skyld, så er mine oplysninger er hverken ufuldstændige eller forkerte.

    #226680
    morsdrengForfatter

    Eneste begrundelse for at banken også ønsker at din ægtefælles skal medhæfte for ”boligskiftkontoen” i forbindelse med salget af din ejendom er, at banken må være usikker på din betalingsevne og dermed ønsker yderligere en meddebitor.

    Dette harmonerer slet ikke med at banken har bevilget dig en kassekredit til indfrielse af mankoen ved hussalget og at man også har stillet en garanti på dine vegne overfor det offentlige til dækning af dets evt. udgifter vedr. din kones ophold i DK.. Det sidste må også betyde, at din kone i kreditmæssig forstand ikke kan have den store værdi for banken.

    Når din kone ved sin underskrift er blevet meddebitor, burde afregningerne af handlerne have været stilet til jeg begge og ikke kun til din kone. Hvis der er 2 skyldnere for gælden og skyldnerne ikke har en fælles konto, kan banken naturligvis kun hæve mankoen på en konto tilhørende den enkelte debitor, men her vælger man tydeligvis både den forkerte konto og skyldner.

    Som oplyst, kan ægteskabet ikke udløse underskrift/samtykke fra din kone ved salg af en ejendom som er dit særeje og oven i købet din erhvervsejendom og det er iflg. din oplysning heller ikke sket. Der er således ingen som helst lovmæssig begrundelse for at din kone skal medunderskrive alene på grund af jeres ægteskab og dermed holder bankens begrundelse for underskriften ikke.

    Alt tyder derfor på, at bankens handlinger skyldes uvidenhed og inkompetence og ikke et ønske om at ”narre” jer til en medhæftelse fra din ægtefælle, som jfr. ovennævnte næppe har haft den store værdi for banken.

    Svaret om at din kone har underskrevet som debitor og at banken derfor kan hæve pengene på hendes kontor er som udgangspunkt korrekt. Men svaret tager IKKE hensyn til at banken allerede inden underskrift HAVDE bevilget dig en kredit til dækning af mankoen, sædvanlig god bankpraksis eller god pengeinstitut. Tager man hensyn til de sidste forhold, er det absolut ikke sikkert, at ankenævnet vil finde, at bankens hævning af mankoen ved salget af din ejendom på din kones konto var berettiget.

    Du kan i bedste fald gøre dig forhåbninger om at det skete bliver korrigeret, så mankoen hæves på din kredit og posteringerne, gebyr m.m. overfor din kone tilbageføres. Ender sagen i Ankenævnet, vil resultatet i bedste fald blive det samme. Iflg. praksis pålægger ankenævnet ikke pengeinstitutter at undskylde overfor deres kunder, men en rettelse er også en klar markering af hvem der havde uret.

    Lad være med at bruge mere tid på bankrådgiveren. Klag til den klageansvarlige med en kortfattet beskrivelse af sagen og det passerede og se om dette ikke løser sagen.

    #227096
    Sus1975Forfatter

    Jeg skylder at fortælle hvad der siden er sket i sagen.

    Jeg skrev en klage til bankens egen klageinstans, og fik kort efter et svar. De bekræftede hele forløbet, bl.a. at min kone fejlagtigt blev primær kontohaver og at underskuddet derved blev trukket fra hende, og ikke på den kredit, der var oprettet til formålet. De bekræftede også det risikoscenarie, jeg havde beskrevet omkring ophævelse af ægtefællers særhæften for gæld. Og jeg fik en undskyldning for det samlede forløb, og at jeg undervejs havde fået modstridende forklaringer.

    Så jeg har opnået hvad jeg ville; at få en erkendelse af at de havde klokket i det samt en undskyldning. Ærgerligt at min egen bankrådgiver var for stolt til at erkende sin fejl/at der var sket fejl – for det var jo ikke et spørgsmål om penge, men om principper.

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.