#222012
thsv

Slet ikke nogen dårlig ide, men skift til Handelsbanken eller Jyske Bank i stedet, da 3,7% som 1. prioritet er en direkte uartig rente!

Jyske Q4plus vil være omkring 1,2% i rente med de ca. 60% du ønsker og koster gratis i omlægningsgebyr til Jyske, kun indfrielsesgebyr og stempelomk.
https://www.jyskebank.dk/produkter/bolig/jyskebanklaan/q4plus

Du kan også overveje deres F1-lån og placere din opsparing til 0,8% eller hvad der hu kan opnås for tiden, da din rente vil være maks. 0,5%.
Jyske er billigere end andre F1-lån, da de ikke beregner kursskæring ved refinansieringer og gebyr for optagelse og indfrielse er ligeledes lidt lavere. Ulempen er at der er tale om et banklån, men RK hæver jo også deres gebyrer og adm.bidrag raskt væk i disse år.

Handelsbanken ligger på rente ned til 1,07%, men koster almindeligt oprettelsesgebyr, for tiden 7.500 kr, men har hørt om 5.000 kr i gebyr ved skift fra andet RK-lån.
https://priolaan.dk/likv/rentesatserprio.htm

At du beholder lånet vil jo være en fordel for en kommende køber som så kan overføre 1,5% stempel fra din belåning, en besparelse på 9.000 kr hvis lånet er afdraget til f.eks. 600.000 kr til den tid.

En 3. mulighed er at at afdrage på dit lån til 480.000 kr ved refinansiering og skifte til F3 el. F5 med lavere bidrag, da Nordea så vil beregne en ny belåningssats (0-40%). Men stadigvæk dyrere end Jyske F1.