#221908
morsdreng

Det drejer sig ikke om at dokumentere tilbagebetalingen men OM du rent faktisk har fået refunderet din betaling.

Ifølge firmaets forretningsbetingelser indsættes beløbet på samme kreditkort som er brugt til betalingen. Selv om man kun opgiver nogle af numrene på dit kort, typisk de sidste 4, må du kunne se, om disse cifre svarer til dit kort.

Dernæst må du på kontoen som dit kreditkort er tilknyttet kunne se om beløbet er indgået eller ikke.

Afhængig af hvad du finder ud af, må du kontakte bootz.com, og af hensyn til bevisbyrden SKAL dette ske skriftligt, f.eks. pr. mail.

Har du handlet på nettet og betalt med et kort, skal kortudsteder tilbageføre beløbet hvis varen ikke dukker op. Det samme gælder hvis du udnytter din returret og din betaling ikke returneres. Du kan læse mere om betingelserne på nettet eller i betingelserne for dit kort. Men du skal være opmærksom på, at der er frister for hvornår du senest skal rette henvendelse til kortudsteder og at du skal kunne dokumentere at du har udnyttet din fortrydelsesret.