#218286
peter holm larsen

Hej NicDK,

Jeg er 100 % enig med morsdreng – det er rent vanvid, at begynde at kaste dig ud i et testamente selv hvis man ikke har styr på arvelovgivningen som et helt grundlæggende forudsætning.

Det er hverken for at forklejne skabeloner eller noget andet. Men med mindre man ønsker en helt standardiseret testamente f.x. hvor ens samlever (ej gift) skal arve mest muligt og ens fællesbarn mindste muligt – vil jeg aldrig aldrig aldrig aldrig aldrig anbefale en selv af gå i gang.

Og dine spørgsmål viser jo netop den tvivl du har og som morsdrengs skriver lad være med at kaste dig ud i at tro på nogle hvis faglige viden du ikke kender – og slet ikke tro på nogle, hvis faglige viden du ikke kender, når andre meget klart er helt uenig med denne person.

Tror nemlig der er mange flere ting du skal have med i dine overvejelser som morsdreng også forsøger at skrive.

Og bare et godt råd, tro ikke du kan forudsige alle risici ved at lave et testamente – og dermed tro at al fremtidig lovgivning vil leve som en usynlig sky der driver uden om jer.

Så en gang en person der have lavet et udkast til et testamente selv. Der i sin substans forsøgte at tage højde for alle fremtidige situationer i den helt absurde grad. Den indeholdt hvordan hans formue som var af en væsentlig størrelse skulle deles mellem hans samlever som han havde fælles børn med og hans fællesbarn og sine 2 særbørn. Så langt sådan set fornuftigt, men så havde han også indføjet bestemmelser, om hvordan eventuelle kommende fællesbørn skulle omfattes af testamentet og så havde han blot for at være sikker også tilføjet, hvordan eventuelle kommende særbørn af ham skulle omfattes af testamentet og der var meget næsten endnu værre.

Mit råd til ham var, at hvis målet var at han gerne ville vise storsind og gavmildhed ved at testamentere en relativ stor andel til sin samlever – og han forventede hun skulle ville se det som et positivt element, var min formodning at han ikke skulle forvente de største roser når hans samlever ventede deres fællesbarn, at han så også havde kommende særbørn med i arverækken.

Vi lavede testamentet om til et enkelt testamente – og en del år efter fortalte jeg historien i helt anonymiseret form til et middagsselskab hvor både han og hans samlever var med. Flere af gæsterne fast den mand jeg omtaltes testamente noget taktløst og hans samlever deltog selv i debatten uden af vide hvor historien stammede fra – men hendes “Iskolde kommentar var – hvis du (henvendt til sin samlever) var kommet med sådan et testemente var du røget ud – på mindre end 1 sekund”. Samleveren grinede helt forstående over hendes udmelding, for efter 15 års fællesskab – tror jeg godt han kunne se, at hans “hemmelig udkast til testamente” kunne havde end deres fællesskab mange år tidligere, blot fordi alle tænkelige og utænkelige, alle sandsynlige og usandsynlige risici skulle omfattes.

Der er meget symbolik i et testamente og kan let også være mange flere følelser end du tror – ikke kun den dag I laver det – men kan også komme om 1, 2 5 10 og 20 år.

Så tal med en advokat og tag din samlever med til alle møderne – så I i fællesskab er åbne og årlige om hvad i går indtil.

Og tænk på den der “får” mindste selv hvor meget man betænker personen på anden vis – ikke nødvendig vis ser lige så positivt på testamentet gennem årene.