#217460
Michael

Du kan ikke få saneret en gæld som du ikke misligholder. Omvendt kan du heller ikke få tildelt gældssanering hvis du bevidst misligholder din gæld.

Kriteriet er (ét af mange), at din gæld være af en størrelse der gør at du ingen chance har for at tilbagebetale den og det tvivler jeg ærlig talt på at en ydelse på 3000 kr. berettiger til. Der bør være andre muligheder som fx. at skære i budgettet herunder muligheden for at flytte til en billigere bolig, få et andet arbejde der giver en bedre løn eller aftale længere løbetid på gældsafdragelsen.

Hvis du leder efter en hurtig og let løsning ud af gælden er svaret klart: Det findes ikke. Selv hvis gældssanering tildeles er reglerne sådan, at dit rådighedsbeløb indskrænkes til et absolut minimum over en periode på typisk 5 år hvor du populært sagt skal leve på en sten og evt. overskud skal gå direkte til kreditor. Det er sjældent en ønskesituation og hvis der overhovedet er et alternativ er dette altid at foretrække.

PS: Husk at SU-gæld er offentlig gæld så hvis du misligholder den er Skat berettiget til at foretage lønindeholdelse efter samme målestok som ved en gældssanering hvad rådighedsbeløbet angår. Som din situation er lige nu giver det ingen mening overhovedet at overveje gældssanering pt. Du vil få din ansøgning afvist.