#215884
morsdreng

Sagen drejer sig om et boliglån med 2 solidarisk hæftende debitorer, der i deres indbyrdes forhold har aftalt, at de hver betaler ydelserne på lånet med hhv. 1/3 og 2/3. Spørgeren har stillet sikkerhed for boliglånet i form af pant i sit hus og påtænker nu at sælge dette. Spørgsmålet er, hvad spørgeren kan gøre i forhold til den anden skyldner, når boliglånet er blevet indfriet og om der bør udfærdiges gældsbrev.

Selv om banken kan kræve hele lånet betalt af en solidarisk hæftende skyldner, betyder dette ikke, at “sorteper” endelig skal ligge hos den af skyldnerne som har indfriet lånet, men skal fordeles mellem samtlige solidarisk hæftende debitorer i henhold til deres indbyrdes aftaler herom. Er der 2 debitorer er udgangspunktet, at de i deres endelige interne opgør hver skal bære ½-delen af gælden, men andet kan være aftalt. I den aktuelle sag har debitorerne aftalt, at de i deres indbyrdes forhold skal betale hhv. 1/3 og 2/3 af gælden.

Da boliglånet bliver indfriet af spørgeren via den af ham stillede sikkerhed i huset, får spørgeren et såkaldt regreskrav mod hans ex. der jfr. deres interne aftale skal betale 2/3 af det beløb som boliglånet blev indfriet med. I praksis kan regreskrav opgøres som overskudsregres eller brøkdelsregres, hvad der er det rigtige er der i juridiske kredse ikke fuldt enighed om.

Hvis spørgeren giver afkald på sit regreskrav mod den tidligere ægtefælle, kan dette ganske rigtigt blive anset for en gave.

Spørgerens regreskrav er IKKE afhængig af, om hans ex. underskriver et gældsbrev lydende på 2/3 af indfrielsesbeløbet på boliglånet. MEN hvis hun skulle bestride kravet, ophører med at betale afdrag og af hensyn til kravets fremtidige forældelse, vil det være en særdeles god idé med et gældsbrev, der naturligvis bør indeholde bestemmelser om forrentning og afdrag.

Hvis salgsprisen for huset IKKE er stor nok til også at indfri boliglånet, vil både spørgeren og hans ex. naturligvis vedblive med at hæfte solidarisk for boliglånet, uanset om dette er blevet nedbragt eller ikke. Er boliglånet blevet nedbragt, udgør hans regreskrav mod hans ex. 2/3-dele af nedbringelsesbeløbet, hvortil kommer den fortsatte solidariske hæftelse af den resterende del af boliglånet.

Ifølge de foreliggende oplysninger, er fællesboet delt og spørgeren/ægtemanden ejer nu huset alene. I denne situation har exen/ ægtefællen IKKE krav på at få andel i et eventuelt overskud. Naturligvis forudsat AT boet er endeligt delt og opgjort korrekt.

At det kan undre, at ex´en øjensynligt er blevet frigivet som meddebitor på realkreditlånet, selv om det fremgår, at huset tidligere har været ejet af begge, men IKKE på boliglånet, er en anden sag.

Spørgeren bør søge juridisk bistand til både at få både opgjort sit regreskrav mod den tidligere ægtefælle og til udfærdigelsen af gældsbrevet. Når han alligevel er hos en advokat, bør han få denne til at gennemgå den foretagne bodeling, som sandsynligvis IKKE er sket i skifteretten, men af spørgeren selv og/eller hans tidligere ægtefælle og uden sagkyndigdig bistand. I værste fald vil hans ex. evt. kunne indbringe bodelingen for skifteretten eller for de almindelige domstole.