Exkone hæfter for gæld v evt hussalg ?
-
Indlæg -
Jeg er blevet skilt og har overtager ejerskabet på fælles hus ( inden skilsmisse). Jeg står nu som eneejer og har overtaget realkredit lån – MEN der er også et boliglån hvor på jeg og exkonen hæfter solidarisk og betaler hhv 1/3 og 2/3 af afdragene på dette.
Grunden hertil er bodelingen hvor ex konen skylder mere på boliglånet end jeg. Så langt så godt !
Nu overvejer jeg at sælge huset – men jeg ønsker ikke at indfri den del af gælden i boliglånet som hun pt afdrager på.
Så mit spørgsmål er:
Ved salg med evt overskud – og efterflg indfrielse af real kredit og boliglånet – hvordan sikrer jeg mig så at den del af boliglånet, som ex afdrager og skylder på – tilfalder mig – således exkonen ikke får en gratis omgang ? Opretter man et privat gældsbrev eller ?Er det forståeligt ?
Uha – det er en vanskelig situation du er i.
Når du sælger huset vil banken naturligvis fordre, at salgssummen anvendes til at nedbringe banklånet, så det i princippet er ude af verden.
I har så ikke huset længere og heller ikke banklånet. Men dermed som du skriver at din exkone kommet af med sit banklån i princippet og lånet kan ikke blive i banken som boliglån når du ikke har boligen længere.
Og så er der i princippet 2 metoder, idet jeg forventer, at din ex kone ikke kan betale hendes gæld til dig.
Som du skriver er en model, at lave et privat gældsbrev, med bestemmelser om rente og afdrag – kræver ikke det store formalia.
Alternativt er at hvis du køber et nye hus din exkone så igen hæfter for en del af gælden i din nye bolig. Som hovedregel vil jeg altid anbefale man får gjort om min sin fortid – så denne model er ikke at foretrække alt andet lige. Men kan dog alligevel være løsningen i visse tilfælde. Hvis du skal ud og købe en ny ejendom, vil en del af din formue jo nu bestå at et privat gældsbrev på din ex kone. Dette gældsbrev vil et pengeinstitut ofte ikke tillægge nogen væsentlig økonomisk selvstændig værdi. Du kan derfor stå i den situation, at banken ikke vil låne dig et beløb, som modsvarer det lån din ex har udsted gældsbrev på. Der kan det være en fordel, at din ex så hæfter igen for dit nye huslån – om end det i længden er noget makværk – men det er jo nogle gange at foretrække , hvis der ikke er alternativer.
Er det forståeligt?
ja tak – det er forståeligt
– så eneste (brugbare) mulighed er at oprette et privat gældsbrev – evt igennem en advokat for at det virker
mere officielt til modtageren som derved (måske) betaler…eller..
ville det faktisk være den bedste løsning at sælge med tab…
så ex-konen stadig ville hænge på hendes del af gælden eller ? holder den i “byretten"?boliglånet er pantsat i huset – efter reallånet
Skal jeg rådgive lide mere konkret skal jeg vide lidt mere fx hvad forventer du at kunne sælge huset til i kr. og hvor stor er gælden med pant i boligen, herunder hvordan er den fordelt mellem dig og din ex kone.
Jeg er ikke sikker på jeg forstår hvad du mener med at sælge med tab – men du bør selvfølgelig sælge til den bedst pris alt andet lige.
Din ex kones gæld vil som udgangspunkt være upåvirket at hvad du sælger for – da huset er dit!. Det kan godt være fx hvis du solgte det bare for eksemplets skyld til 1 kr. at din kone over for banken vil hæfte for et meget stort tab – restgæld der – men det vil så i princippet være din gæld hun så hæfter for – hvor du så i stedet skal betale rente og afdrag til hende. Så det vil være en temmelig dårlig løsning for din ex-kone men endnu dårligere for dig.
hvis jeg var din eks og sku se på at du skorede en gevinst på huset og jeg sad tilbage med 2/3 af boglig lånet ville jeg i al fald ikke med virke positivt til en løsning. ville du helt ærligt? Jeg ville blokere for salget ved at nægte at underskrive en ny låne eller gælds aftale.
jeg læser dit indlæg som at du bevist overveje at sælge til en pris hvor boliglånet ikke dækkes og så måske få resten af pengene på en anden måde. Det er en uholdbar løsning og du glemmer at du stadig hæfter for hele boliglånet.
Hvis du kan sælge til en pris der dækker den fulde gæld i huset så lave en aftale med din eks og få den bog lukket.
Hej test,
Overser du ikke at konen ikke længere ejer huset – så den pris Hammer22 sælger boligen til påvirker på igen vis ex konens restgæld. Sælges huset med stor gevinst tilfalder denne manden.
Nej Peter det mener jeg ikke at jeg gør. Jeg mene helt bestemt at den ekstra gevinst på boligens pris må deles med ekskonens inforhold til den gæld nu stadig betaler af på fra huset. Der må være rimeligt.
Et evt over eller underskud skal netop IKKE deles med exkone, da deling af gæld på boliglånet er opgjort inden jeg har overtaget huset. Så det er netop det der er hele humlen. Hvis der evt ville blive et overskud ville exen jo sikkert gerne have 50 % – og sikkert ikke hvis der bliver et underskud.
Som jeg ser det, rent juridisk, må exens gæld jo gælde fra den dag bodelingen har fundet sted – altså skylder hun boet den gæld der er hendes del – uanset hvad udfaldet måtte blive ved et fremtidigt salg.
Problemet / udfordringen for mig er hvordan man lige gør det rent juridisk – altså skal man evt gennem en advokat og få lavet privat gældsbrev eller hvad tænker i ?
ja – eller snak evt. med din ekskone om det, så I er enige inden du laver krumspring
Du hæfter for gælden og banken har pant ergo kommer ekskonen så evt til at skylde dig penge . God fornøjelse med det. Naturligvis skal du ha en advokat. De 10000kr det koster kan han jo bruge på at forklare dig at din ekskone naturligvis aldrig skriver under på en ny gælds aftale mens du skore kassen på prisstigningerne. Held og lykke med det
Hej Hammeren,
En advokat kan være ganske fornuftig i mange situationer hvis man ikke er rutineret i den slags transaktioner.
Men som du rigtigt skriver er jeres formue/gæld fikseret ved bodelingen ingen tvivl – og ret juridisk er det forkert hvad Test skriver.
Om det er rimeligt at din ex kone for del i en eventuel gevinst er op til dig / jer at afgøre. Der kan være meget der taler for og meget der taler i mod. Kommer jo også an på hvad i aftalte i sin tid.
Bemærk dog det kan være en meget farefuld færd at “eftergive" din ex kone en del af hendes gæld – da der kan være risiko for hun er skattepligtig af din gave. Det bør ihvertfald også afklares evt med bindende svar fra SKAT inden.
Har desværre set nogle godt nok få eksempler på et ex ægtefæller har givet hinanden gældseftergivelse som har haft skattemæssige uheldige konsekvenser – så træd varsomt – du er muligvis på farefuld færd – lige meget hvilken model du vælger.
Og blot for at gentage en slidt frase – pas altid på personer som rådgiver herinde uden viden og alene på baggrund af følelser om hvad de selv synes er rimeligt – det kan være meget fare fuldt.
peter holm larsen jeg har bestemt hverken forsøgt at argumenter ud fra et juridisk standpunkt eller på noget tidspunkt giver udtryk for at jeg er en anden ind det jeg er. Dette er et debat forum hvor man giver udtryk for holdninger, meninger og erfaringer.
Vi er så også uenige om der skal en professional e.g. en advokat på det her sag. Det mener jeg bestemt der skal.
Så jeg forstå dit indlæg som at du skoser mig for at give udtryk for min mening om hvad der er ret og rimeligt, et element der altid indgår i enhver forhandling, og at jeg opfordre til at der skal en professionel på e.g. en advokat.
Det synes jeg slet ikke hænger sammen.
Hvordan kan man ende i en situation, hvor den ene part overtager huset, mens den anden part skal afdrage dobbelt på boliglånet?
Skyldes det, at værdien af huset ved skilsmissen var lavere end belåningen, og manden, der ønsker at overtage huset, også overtager hele realkredit lånet, mens kvinden får ansvaret for en tilsvarende større del af boliglånet?
Hvis det forholder sig sådan, mener jeg, at kvinden er blevet snydt, og nu, hvor huspriserne igen er steget, vil manden nu indkassere sin gevinst.
Kvinden skal have ros for at acceptere at betale på lånet. Havde det været mig, havde jeg ladet være, så manden selv kunne betale – de to parter hæfter jo solidarisk. Der kan derfor heller ikke være tale om nogen “gave" i forbindelse med mandens indfrielse af boliglånet.
Spørgeren burde opføre sig som et ordentligt menneske og betale hele boliglånet af det overskud, han får ved at sælge huset.
Sagen drejer sig om et boliglån med 2 solidarisk hæftende debitorer, der i deres indbyrdes forhold har aftalt, at de hver betaler ydelserne på lånet med hhv. 1/3 og 2/3. Spørgeren har stillet sikkerhed for boliglånet i form af pant i sit hus og påtænker nu at sælge dette. Spørgsmålet er, hvad spørgeren kan gøre i forhold til den anden skyldner, når boliglånet er blevet indfriet og om der bør udfærdiges gældsbrev.
Selv om banken kan kræve hele lånet betalt af en solidarisk hæftende skyldner, betyder dette ikke, at “sorteper" endelig skal ligge hos den af skyldnerne som har indfriet lånet, men skal fordeles mellem samtlige solidarisk hæftende debitorer i henhold til deres indbyrdes aftaler herom. Er der 2 debitorer er udgangspunktet, at de i deres endelige interne opgør hver skal bære ½-delen af gælden, men andet kan være aftalt. I den aktuelle sag har debitorerne aftalt, at de i deres indbyrdes forhold skal betale hhv. 1/3 og 2/3 af gælden.
Da boliglånet bliver indfriet af spørgeren via den af ham stillede sikkerhed i huset, får spørgeren et såkaldt regreskrav mod hans ex. der jfr. deres interne aftale skal betale 2/3 af det beløb som boliglånet blev indfriet med. I praksis kan regreskrav opgøres som overskudsregres eller brøkdelsregres, hvad der er det rigtige er der i juridiske kredse ikke fuldt enighed om.
Hvis spørgeren giver afkald på sit regreskrav mod den tidligere ægtefælle, kan dette ganske rigtigt blive anset for en gave.
Spørgerens regreskrav er IKKE afhængig af, om hans ex. underskriver et gældsbrev lydende på 2/3 af indfrielsesbeløbet på boliglånet. MEN hvis hun skulle bestride kravet, ophører med at betale afdrag og af hensyn til kravets fremtidige forældelse, vil det være en særdeles god idé med et gældsbrev, der naturligvis bør indeholde bestemmelser om forrentning og afdrag.
Hvis salgsprisen for huset IKKE er stor nok til også at indfri boliglånet, vil både spørgeren og hans ex. naturligvis vedblive med at hæfte solidarisk for boliglånet, uanset om dette er blevet nedbragt eller ikke. Er boliglånet blevet nedbragt, udgør hans regreskrav mod hans ex. 2/3-dele af nedbringelsesbeløbet, hvortil kommer den fortsatte solidariske hæftelse af den resterende del af boliglånet.
Ifølge de foreliggende oplysninger, er fællesboet delt og spørgeren/ægtemanden ejer nu huset alene. I denne situation har exen/ ægtefællen IKKE krav på at få andel i et eventuelt overskud. Naturligvis forudsat AT boet er endeligt delt og opgjort korrekt.
At det kan undre, at ex´en øjensynligt er blevet frigivet som meddebitor på realkreditlånet, selv om det fremgår, at huset tidligere har været ejet af begge, men IKKE på boliglånet, er en anden sag.
Spørgeren bør søge juridisk bistand til både at få både opgjort sit regreskrav mod den tidligere ægtefælle og til udfærdigelsen af gældsbrevet. Når han alligevel er hos en advokat, bør han få denne til at gennemgå den foretagne bodeling, som sandsynligvis IKKE er sket i skifteretten, men af spørgeren selv og/eller hans tidligere ægtefælle og uden sagkyndigdig bistand. I værste fald vil hans ex. evt. kunne indbringe bodelingen for skifteretten eller for de almindelige domstole.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.