#214052
Michael

I har opsparing samtidigt med gæld? Det er jo åbenlyst fjollet – brug opsparingen til at få gælden væk. Jeg nævnte at flytte sammen fordi jeres samlede udgifter herved falder og I hurtigere kan få sparet op til udbetalingen på et hus. Det er en let og hurtig måde at komme tættere på målet.

Du skal i øvrigt lave beregningen den anden vej: Find en konkret bolig I kunne forestille jer at købe og udregn rådighedsbeløbet ud fra salgsopstillingen. Se bort fra nuværende husleje for den har ingen relevans hvis I køber en fælles bolig. Overvej også om I står foran at skulle have børn inden for en overskuelig periode for det belaster budgettet ret så kraftigt. Gennemgå også jeres udgifter det seneste års tid og find ud af hvad I reelt har brugt i rådighedsbeløb. Hvis I eksempelvis har brugt 15.000 kr/md gennemsnitligt giver det ikke megen mening at budgettere med 8500 kr. Umiddelbart synes jeg i øvrigt også, at 8500 kr er i underkanten til 2 personer. Husk at det skal dække ALT det løse som mad, tøj, tandlæge, fornøjelser, ferie, gaver osv.