#211818
Michael

F3 er ikke så ringe endda lige nu hvor renten er ekstremt lav. Ulempen ved lånet er som bekendt kursrisikoen ved indfrielse udenfor en normal refinansiering, men da renten er så lav som den er pt. er kursrisikoen begrænset. I en situation hvor lånet optages til en rente på eksempelvis er 5% og den så falder til fx. 3% vil man (måske) sidde med et seriøst problem, men den situation er vi jo slet ikke i lige nu. Hvis dette havde været tilfældet ville rådet have lydt anderledes fra min side.

2,5%-lånet er bestemt også attraktivt fordi kursen lige nu ligger og svinger tæt på de 100.

En ofte overset fordel ved flex er afdragsprofilen. Godt nok er ydelsen tæt på 2,5%-lånet, men afdragene er væsentligt højere. Med et 2,5%-lån på jeres størrelse vil restgælden efter 10 år være 1.732.786 kr mens den vil være på 1.544.614 kr med F3-lånet. Altså en forskel på godt 200.000 kr !! Forudsat en uændret rente naturligvis og den kan ingen som bekendt spå om. 2,5% lånet giver jo en vis friværdibeskyttelse ved rentestigning.