#199122
Pas på

Ved godt at tråden her er lidt gammel, men måske nogen kan få gavn af den. Jeg har været kunde i Sparekassen i Skals i mere end 30 år og har været godt tilfreds, ellers var jeg jo nok flyttet for længe siden. Sparekassen i Skals fusionerede med Den Jyske Sparekasse for ikke så længe siden. Jeg tror det var en rigtig dårlig ide. Jeg har stort set ikke haft andet end skuffelser siden det skete. Jeg bliver stadig betjent af de samme mennesker, men de er som forandret,- sløvsind og opgiven hed præger personalet, en fuldstændig ligegyldighed med kunderne har sneget sig ind sammen med fusionen.
Tårhøje gebyrer må man betale og den ekstrem langsomme betjening har lige kostet mig knap 1000,- kroner i ekstra renter, hvilket svarede til 23% P.A. Renterne er påløbet fordi personalet skulle bruge 3 uger på at ringe tilbage til mig, tjaa… ting tager tid.
Efter at Den Jyske sparekasse har overtaget Sparekassen i Skals er deres rating på listen over solide banker faldet markant, så de nu ligger i bunden af listen.
Jeg kan ikke anbefale dig/nogen at gøre bankforretninger med Sparekassen i Skals/Den Jyske Sparekasse, – de har intet at byde på, som du ikke kan finde andre steder, hverken på pris eller service.
Jeg er nu på jagt efter et pålideligt pengeinstitut, hvor jeg møder et troværdigt og engageret personale, der kan betjene en simpel bankkunde med et smil. Findes de stadig derude?