#197506
Ole Laursen

Du kan nok gøre det noget billigere og have mere kontrol over risikoen ved selv at købe nogle investeringsforeningsbeviser. Du bør have (eller kunne få) adgang til det gennem din netbank, ellers opret dig på nordnet.dk. Du kan se statistik over hvordan de forskellige investeringsforeninger har klaret sig på ifr.dk

Hvis du ikke ved om du skal bruge pengene næste år, så ville jeg anbringe dem i en forening der investerer i korte danske obligationer som har meget stabile kursudviklinger – på ifr.dk vælg Statistikker -> Afkast -> Afkast kalenderår – vælg så kategori – Obligationer korte danske. De afkast du ser der er inkl. alle omkostninger, på nær kurtage ved køb og salg (0,1% hos Nordnet). Hvis du vælger Statistikker -> Risiko -> Stabilitetsmål, kan du se hvad worst case/best case har været for de seneste fem år (hvis du klikker på en afdeling er der mere detaljerede beregninger).

Hvis du senere finder ud af at du alligevel ikke har brug for pengene foreløbigt, kan du sælge nogle af beviserne og i stedet købe beviser i f.eks. nogle obligationer med lidt større udsving eller aktier.