#196950
pppede

1) Kontakt din bank og få lavet en økonomiberegning – evt. et boligkøbsbevis til ejerbolig
– På mødet kan du samtidig drøfte finansiering generelt
2) Find en lejlighed (og få lavet købsaftale med advokat- og bankforbehold) hvis inden for rammerne
3) Din bank stiller en garanti (ved ejerbolig) og du skal til møde omkring endelig finansiering

Totalkredit (Nykredit), BRF-kredit har to-lagsbelåning. De kræver, at du afvikler på 40% af den samlede gæld. Samtidig kan du få 10 afdragsfrie år i træk – du kan altså ikke selv vælge.

Realkredit Danmark og Nordea kredit forlanger afvikling på 20% af lånet (banklånet). Du afvikler altså den dyreste gæld først. I Realkredit Danmark kan du “klippe" ind og ud af afdragsfriheden, hvis du ønsker dette.

Når man skal købe bolig, så er det svært at spekulere i kurser, da din udbetaling falder på overtagelsesdagen. Her har du mulighed for at låse kursen fast, men det koster, da realkreditinstituttet i realiteten hjemtager lånet før tid. Dette betaler du for med et kursfald.

Som sagt – kontakt dit nuværende pengeinstitut. Er du ikke tilfreds der eller ønsker du perspektiv på tingene, så kan du jo undersøge markedet.