#194086
Anonym

Overtræk er det man kalder objektiv indikation på værdiforringelse af engagementet (OIV). Og når dette foreligger, så skal banken afsætte ekstra kapitaldækning på jeres engagement. Yderligere skal banken i visse situationer bogføre et egentlig tab på engagementet, hvilket slår direkte igennem på bankens bundlinje.

Så overtræk er ikke bare en faresignal om at der måske kan opstå tab på jer. Det medfører også en direkte omkostning for banken.

Det er derfor de tager sig godt betalt for overtræk og det er derfor de lukker ned for dankortet, hvis overtrækket gentager sig mere end et par gange.

Regler er i flere omgange blevet strammet op af Finanstilsynet, så der er ikke noget at sige til, at bankerne agerer anderledes i dag end i de glade bolig-hype-år.