#192056
Michael

Ja, de beløb Habermas nævner er faktisk meget lig hvad jeg selv oplevede. Dog er vores have blevet noget dyrere end 100.000 hvilket primært skyldes en hulens masse fliser (> 300m2) og så er vi nok også kommet lidt længere end Habermas og har etableret hæk og bede. Det er bestemt heller ikke billigt.

Bare sådan noget som at få fjernet overskudsjord kan let løbe op i 30-50.000 kr. grundet de miljøregler der er med analysering af jorden. Det er dybest set penge lige ud af vinduet fordi det ikke er noget der tilfører huset merværdi. Det samme med ekstrafundering: Man kan være uheldig og ende med en ekstraregning på 100-200.000 kr. og det giver ligeledes heller ikke huset merværdi. Det er bare en nødvendig omkostning for at huset overhovedet kan bygges.

Byggefirmaer som Huskompagniet reklamerer ofte med priser omkring 1,5 mio for et nyt hus, men det holder ikke i praksis – ikke engang tæt på.

Jeg har kendskab til en hel del der har bygget selv og ikke én er kommet ud på den anden side med et oprindeligt budget der holdt. Skal man bygge hus så er man NØDT til at have en meget stor buffer i sit budget for man kan ikke hoppe af halvvejs.