Anyway, jeg kunne heller ikke lade være med at undre mig over den yderst mærkværdige opfattelse af retfærdighed der åbenlyst herskede blandt beboerne i Duegaarden.

De følte sig groft snydt og bedraget, fordi nogen havde narret dem til at tro, de fik 1 million foræret på deres glatte ansigt. På intet tidspunkt faldt det dem ind, at såfremt de rent faktisk havde scoret en million, så var der nok nogen andre der havde mistet dem.