#190346
Anonym

Skaden på kundesien i Danmark er alvorlig og vil sætte store begrænsninger for væksten i Danmark, men igen, det er jo heller ikke i Danmark de primært ønsker at vækste. I stedet vil Danske Bank have en mere ligelig eksponering i Danmark, Sverige, Norge og Finland, dvs. de skal være mindre i Danmark og større i det øvrige norden. Og her skal vi lige huske, at Danske Bank ikke er upopulær i udlandet.

Når man så samtidig husker på at lange de fleste kunder har de meste i munden, men ikke gør alvor af “skifte-snakken" så tror jeg egentlig ikke det går så galt for Danske Bank endda.

Det irske lokum fortsætter desværre med næste uformindsket styrke.

Der tabes alene i 3. kvt.:
* 214 mio. kr. i Nordirland,
* 39 mio. kr. i Irland
* 1.350 mio. kr. i “non-core Ireland" , det irske skraldespandsselskab.

Til dato er der nu tabt katastrofale 32,1 mia. kr. i Irland fra 2008-2012.

Vi skal dog også have med, at Danske Bank faktisk er stærk bank med et solidt kapitalgrundlag. Kernekapitalprocenten ex. hybrid kernekapital er 12,7% og solvensprocenten er hele 19,4%.

Derudover går det den rigtige vej på koncernplan med både nedskrivninger og indtjening.

Så alt i alt en blandet pose slik med både surt og sødt!

Mr. R’s kommentar forstår jeg slet ikke. Selvfølgelig er fyringerne for en stor del banksælgere i det man jo nedlægger over 100 filialer alene i Danmark og automatiserer en lang række simple produkter. Jeg er helt sikker på at en “beregningsrobot" kan give en mere fair og faglig korrekt kreditvurdering end en subjektiv banksælger kan.