#185898
Anonym

Forkert, efter 5-6 rentestigninger (jeg jeg ikke har reageret på) bad jeg om et møde da det store hug på 1% blev varslet for at tale om det samlede rentebillede.

Resultatet blev at renten blev sænket med 0,3% til 7,95%, hvilket jo er stort set ingen ting. Få dage efter varslede Danske Bank så igen rentestigning på 0,5% og da irritationen nu var vakt, anfægtede jeg også denne stigning som Danske Bank herefter valgte at rulle tilbage.

Bundlinjen er derfor at renten på vores Boliglån Plus udgør 7,95%.

Bundlinjen er også at modkontoen nu er bragt op på et niveau, så det stort set dækker boliglånet, dvs. at vi er nulkunder i Danske Bank. Og et er i hvert fald sikkert – nulkunder tjener banken ingen ting på!

At de gode kunder, som har alternativer, skifter eller nedbringer relativt sikre forretninger, mens dårlige kunder bliver tilbage med tiltagende forringet soliditet, kalder jeg usund kundedestillation – i hvert fald på lang sigt.

Så for nu at svare direkte på HJL’s spørgsmål, ja så er min kolde analyse, at fremgangsmåden optimerer på kort sigt, mens profitabiliteten skades på længere sigt. Men da analysen samtidig er, at aktiemarkederne tænker meget kortsigtet, så ser jeg god fornuft i at beholde mine knap 200.000 kr. danske bank aktier en tid endnu.

Angående moralen i at investere i et anløbent firma, så må jeg sige, at så længe firmaet nogenlunde overholder landenes lovgivning så har jeg ikke problemer med at investere i et sådant firma. Jeg har tidligere (med succes) investeret i langt mindre etiske selskaber end Danske Bank.