#184302
Anonym

Det kan meget vel være en multi-nick vi har at gøre med her, og selv om det er mere reelt at holde fast i sit brugernavn, så fred være med det. Jeg tager gerne en debat med banksælgere eller deres pårørende.

Jeg har egentlig også stor forståelse for at banksælgerne er pressede i øjeblikket. Jeg tror det er 5.000 ansatte finanssektoren har reduceret med siden finanskrisen brød og nu har Danske Bank meldt ud at de nu skal skære med yderligere 2.000 ansatte, hvoraf hovedparten er bankrådgivere. Det giver naturligvis stor utryghed i en sektor, der ellers i en årrække har begunstiget af høj jobsikkerhed og en yderst favorabel lønudvikling.