#174418
Soleil

Svar til nielsens 7/7.
“Når man har en “bankrådgiver” burde det være muligt at rette sin opmærksomhed mod mere spændende ting i livet end indekskontrakter” –
skriver du, og det har du fuldstændig ret i. Problemet er bare, at en bankrådgiver ikke er en bankrådgiver, han/hun er en sælger, der har til opgave at sælge bankens produkter (under dække af at være rådgiver), og han/hun aflønnes i øvrigt typisk med en særlig bonus, hvis han/hun kan få afsat nogle af bankens produkter. Det er vel logisk, at det er sådan, “bankrådgiveren” aflønnes jo af banken, og en bank er business, ikke filan-tropi. Det betyder også, at kunder med indexkontrakter, der ikke selv følger med i renteudviklingen, aldeles ikke skal forvente, at deres bankrådgiver fortællerdem, at de kan få langt højere rente i et andet pengeinstitut. Det ville jo svare til, at en ekspedient i en skobutik rådede kunden til at gå over til konkurrenten, for de sko, kunden efterspørger, kan faktisk fås billigere og bedre der. Det forventer vi ikke, men til gengæld stikker skobutikker heller ikke kunderne blår i øjnene ved at kalde ekspedienter for “skorådgivere”. De fleste banker – heriblandt de største – har gennem de sidste 30-40 givet skamløst lave renter til indexkontrakter, og det er kun kunder, der selv følger med i markedet, der flytter – bankrådgiveren siger ikke noget!