#171540
thsv

Hos BRF kan kreditten godt ligge i 40-60%, men spørgsmålet er om ikke de ekstra oprettelsesgebyrer gør løsningen med 2 lån for dyr.
Et F1-lån i 40-60% intervallet er faktisk dyrere end boligkreditten, når man husker adm.bidraget og den rigtige rentesats for et helt år, som er ret tæt på 2,0%, da den opgivne rente på BRF blot er frem til 31/12, hvor lånet skal refinansieres.

DBs minimumssats er nu på 2,75% efter renteforhøjelsen, og jeg har hørt en del eksempler på, at der ikke tilbydes laveste rente hos DB, specielt på boliglånene over 80%, hvorfor jeg vil anbefale Nordea, der har samme rentesats for alle fordel+kunder, noget man automatisk bliver som ejerboligejer.

Vores egen prioritet er på 750.000 kr, og vi er ikke særligt bekymrede over den evt. merrente, selv ved 2,85% er det jo langt under et fastforrentet lån (husk igen adm.bidrag), og vi betalte blot for tinglysning (1.400 kr) for at få lånet flyttet fra Eik.