#166992
Anonym

Undskyld jeg blander mig, men hvad er problemet?

Jeg har selv Danske Bank, og der skal bruges én nøgle ved login, og der skal IKKE bruges nøgler ved hverken overførsel mellem egne konti, betaling af regninger, gennemførsel af fondshandler eller andre transaktioner.

Det er korrekt at det betyder, at man skal bruge en nøgle for at kunne se kontobevægelser, fordi dette kun kan ske ved login i netbanken. Med mindre man har behov for at se kontobevægelser mange gange om dagen, kan dette vel næppe være et problem, som er stort nok til, at en trofast kunde skifter bank?

At Danske Bank ikke har det som andre kalder “kontokig", hvor man kan se kontooversigt og -bevægelser ved blot at taste en kode, synes jeg er rigtig rart. Jeg synes det er skræmmende, at man tillader denne løsning, som giver adgang til personlige oplysninger, ligeså let som at logge på en e-mailkonto.

Et lille eksempel: Ved logon til netbank to gange om dagen, er der i ét nøglekort koder til 75 dage. Og det er vel de færreste mennesker, som har behov for to eller flere logon på netbanken dagligt.

Og jeg forstår i øvrigt heller ikke, hvad problemet er med, at man bruger nøgler. Der kommer jo ganske automatisk et nyt nøglekort med posten, inden man har opbrugt det gamle.

Lykkedrengen

P.S. Man kan også i Danske Netbank samle transaktioner, og så godkende på én gang – her dog uden brug af nøglekortet.

P.P.S. Danske Banks netbank har også en regnskabsfunktion, som kan samle alle posteringer i kategorier, så man kan se hvad pengene bruges til.