#111338
Michael

Lad os lige tage den med “en person med fornuftig økonomi" for min anke mod Fairrates er som bekendt risikoen for udlåner:

En låner kan vælge at oplyse økonomiske forhold herunder årsopgørelse, lønforhold, gæld, RKI osv. ved låneansøgning, men hvem kan være sikker på, at informationerne er korrekt? Rigtigt gættet: INGEN

Almindelig mennesker har INGEN adgang til at forespørge om andre menneskers evt. RKI-registreringer. Det kan kun virksomheder, som har en aftale med Experian. Årsopgørelser og lønsedler kan der fuskes med så let som ingenting, så enhver person kan komme til at ligne en million på Fairrates. Hvis både låner og udlåner skal tjene på Fairrates skal renten jo ligge lige mellem bankrenten og udlånsrenten – altså ca. 6-7%. Synes du virkelig selv, at det er en god investering for udlåner når man tager riskoen i betragtning? En investering på 100.000 vil derfor teoretisk blive forrentet med max. et par tusinde mere før skat om året. Her skal så afvejes risikoen samt at pengene jo er bundet i en periode, hvilket ikke er tilfældet i Northern Rock. Set i lyset af ovenstående, synes du så virkelig selv, at det her er en god forretning? Prøv lige én gang til at fortælle mig hvorfor jeg skal investere 100.000 for MÅSKE at tjene 1000 kr. ekstra efter skat om året – men med en gevaldig risiko for, at jeg taber penge på historien samt iøvrigt skal undvære pengene i låneperioden?

Og lad nu være med at sige, at jeg jo bare kan låne ud til 15-20% for så er målgruppen jo en helt anden. Så taler vi ikke længere om økonomisk velfunderede mennesker, men derimod desperate mennesker uden andre lånemuligheder.