#110962
Anonym

Hvis det er en anfordringsgaranti, som du skal oprette, har jeg været i samme situation. Det er helt og aldeles urimeligt, at bankerne tager disse gebyrer for at stille en garanti til rådighed, som ikke reelt er en garanti, da de jo har pengene på en lukket konto. De burde slås om at få 55.000 kr. sat ind på en lukket konto i 7 år. At nogle banker slet ikke tilbyder denne service er også for ringe, eftersom anfordringsgarantien som bekendt er lovpligtig. Hvad nu hvis ingen banker valgte at tilbyde den?

Anyway, jeg endte med at oprette garantien hos Nykredit. Jeg får 2 pct. i rente. De tager et gebyr på 69 kr. pr. måned for dette. Da min kontaktperson imidlertid i en email uforvarende kom til at love, at garantien ville være gebyrfri, slipper jeg dog for denne. Men det er vist en undtagelse.

Jeg leder dog fortsat efter en bedre deal – som sagt burde man få en meget højere rente uden gebyrer. Så jeg vil gerne hører fra andre der har fundet en bedre bank til dette.