#155650
Anonym

Det er min erfaring at bankerne gerne vil tage en snak omkring muligheden for boligkøb, så spørg banken.

Efter et hurtigt og uvidenskabeligt kig på boligsiden kan jeg se at et hus i den nævnte prisklasse koster ca. 9.000,- netto om måneden. Jeres rådighedsbeløb falder derfor med mindst 3.000,- herudover kan der være nogle ekstra udgifter ved at ejerbolig der gør, at rådighedsbeløbet falder yderligere.

Du skylder ca. 470.000,- i sommerhuset, så hvis I køber hus til 1.700.000 vil I have boligrelaterede lån for omkring 2.200.000,- hvilket jeg tror er i overkanten, specielt når man tænker på, at der er “risiko" for børn i den nærmeste fremtid.

Men snak allerførst med banken, så kan I sammen se på jeres økonomi og finde ud af hvad der er realistisk. Der er jo heller ikke megen mening i, at se på huse i en prisklasse I måske ikke har råd til.