#152142
Anonym

Lidt sent svar her men regner med du gerne vil ha’ det, for jeg har praktisk erfaring med at købe med lang overtagelse:

Med de lange liggetider på boliger nu om dage, er det min opfattelse, at det er meget normalt, at man køber og sælger imellem forhandler om overtagelsesdatoen på lige fod med kontantprisen. Hvis boligen ikke er beboet (f.eks. ved dødsbo) kan der aftales med sælger, at køber får overdraget nøglerne tidligere end overtagelsesdatoen. Dette indskrives i købsaftalen.

For en sælger uden større gæld/ingen gæld i huset (f.eks. et ældre ægtepar der skal på plejehjem) vil det ofte være attraktivt at sælge med en lang overtagelse ift. at risikere at skulle sætte huset yderligere ned i kontantpris. De er ydermere sikret et salg og sikret en pris, så de ved hvad de kan regne med.

For andre sælgere vil det ikke være attraktivt at skulle vente i lang tid på betalingen, de vil måske hellere gå ned i pris ved et her-og-nu-salg.

Min mand og jeg købte selv hus sidste forår, og specielt dødsboerne var særligt interesseret i at sælge med lang overtagelse for simpelthen at få salget ud af verden.

Rent praktisk aftalte vi 5 mdr. overtagelse, men med nøglerne udleveret straks banken havde stillet garanti, så vi kunne gå i gang med renovering. I teorien havde vi huset “gratis" (udover forbrugsafgifter) i de 5 mdr.

Som i jeres tilfælde gav det os mulighed for at købe huset med drømmebeliggenheden på et tidspunkt, hvor vi ellers havde fået et foreløbigt nej, da vi ikke havde solgt vores lejlighed endnu. Lejligheden blev heldigvis solgt inden for kort tid så vi slet ikke endte med dobbelt husleje. Vi var allerede kreditgodkendt til at købe huset, så snart vi havde solgt lejligheden, så dette var en mulighed for at skubbe tingene frem, så huset ikke blev solgt for næsen af os.

Min pointe er egentlig: der er ikke så meget hokus pokus ved en sådan aftale, måske kun at sælger er villig til at give jer SÅ lang en overtagelse, men man kan jo være heldig nogen bare gerne vil have salger ud af verden. Vi så i øvrigt på et hus, hvor sælger ½ år efter reklamerede med, at de ville give 1 års gratis overtagelse, så det er nok bare ved at være endnu et salgsargument.

Mvh Sophie