#148854
Anonym

Michael… De alenlange indlæg som jeg skriver, til din store irritation åbenbart, er nok et forsøg på at forklare mine motiver og vel egentlig forsvare mig selv, da man er under kraftig beskydning fra nogle af brugerne herinde, med det tonefald der bliver skrevet i. Det er ikke noget der får mig til at ligge søvnløs om natten, men jeg vil sgu ha lov at forklare mig selv…

Vi har ikke brugt vores rådighedsbeløb hver måned, men har sparet sammen til rejser, kørekort, nye møbler til 2 lejligheder, computer, 3 store fjernsyn, hårde hvidevarer mv. og har brugt pengene på samme. Jeg bruger omkring 4000 kr. pr. måned til mad, tøj og fornøjelser til min søn og jeg. Min kæreste bruger det samme på mad, tøj, fornøjelser og benzin. Resten af penge er gået til ovenstående. Det vil vore bankudskrifter også kunne dokumentere.

Da vi nu ikke mangler flere møbler eller andet, har vi brugt vores overskud de sidste par måneder til kørekort (og ja jeg var en idiot til at køre bil og det kostede 15.000 kr. som vi altså havde råd til at betale på de 2 måneder det tog) og denne måneds overskud til julegaver.

Og nej, jeg behøver ikke fortælle dig disse ting, da det blot bliver endnu et langt indlæg, men det kan undre mig lidt at du drager konklusioner ud fra gætværk og jeg føler som sagt behovet, endnu engang, for at forsvare mig… Sådan ville du i bund og grund nok også selv have det…