#145844
Anonym

Jeg vil umiddelbart mene der kan optages registrering uden varsel.

Hvis det nu var en telefonregning, eller køb af en havetraktor, eller hvad ved jeg, som du ikke havde betalt, så kunne man ikke registrere dig på den måde.

Firmaet skulle først gennem den formelle proces med at sende rykkere og lave en inkassosag, fordi man herved giver dig en mulighed for at gøre indsigelse mod gældens eksistens.

Til forskel fra denne situation har du her underskrevet et gældsbrev, som entydigt og uomtvisteligt fastslår gældens eksistens.

Derfor kan man springe de lange rykkerprocedurer over.

Jeg er dog lidt usikker på om der måske skulle have været sendt 1 enkelt rykkerskrivelse der giver dig 8 dages frist til at betale gælden.

Men givet din situation ville det jo ikke hjælpe dig alligevel. Efter 8 dage, når du stadig ikke havde betalt, ville der jo kunne optages RKI registrering alligevel.