Bankerne reagerer jo bare på at tab og hensættelser er stigende.

Rentemarginalerne er faldet i hele perioden 1995-2007, således at det er blevet VOLDSOMT meget billigere at være bankkunde.

Efter min bedste overbevisning var rentemarginalerne kommet for langt ned, og det er kun sundt, at det nu går lidt den anden vej.

Derudover er privatkunderne lidt langsom i optrækket, hvis de stadig ikke har fattet, at under 10% af bankernes funding kommer fra Nationalbanken. Resten skal bankerne hente gennem indlån og funding på kapitalmarkederne.

1. Der er indlånskrig i øjeblikket, hvor bankerne giver indlånsrenter langt over diskontoen. Det koster, og må nødvendigvis hentes hjem på udlånssiden. Indlånskrigen er udtryk for at finanskrisen har gjort indlån meget mere værd for bankerne, mens udlån er blevet mindre værd. Mange banker slås i øjeblikket med det problem, at udlånet er for stort i forhold til kapitalbasen. Udlån og udlånssiden skal nedgeares over de kommende år. En rationeringsmeknisme er her renten på udlånet.

2. Hybrid- og kernekapital er blevet rasende dyrt. Markedsrenten på denne kapitaltype ligger formentlig på 9-15% i øjeblikket. Staten tager 9-12%, men den finansiering udløber i perioden 2012-14.

3. Funding gennem syndikeret låneoptagelse eller fællesudstedelser er ligeledes blevet langt langt dyrere, i det omfang man overhovedet kan komme i nærheden af sådanne lån. Det presser også udlånsrenterne.

DERFOR:

Det er ren idioti, når uforstandige private låntagere bliver ved med kun at ville opfatte diskontnen som bankernes pris på penge. Intet kunne være mere forkert!