Vi mangler kreditforeningen som de forhenværende
-
Indlæg -
Vi mangler de gamle kreditforeninger som var kundeejet.
I dag ejes kreditforeningerne af finanskoncerner.
Overskudet går til koncernen men når det er dårlige tider, så stiger bidraget.
Eller sagt med andre ord: Risikoen tilhører kunderne, hvorimod gevinsten tilhører finanskonceren.
Reelt er dem der får gevinsten også dem der skal have tabet – men åbenbart ikke når man er kreditforening.Nu viser det sig at fordi kreditforeningen har lånt penge ud til nogen, som man ikke skulle have lånt ud til, så skal de kunder som overholder deres aftale med kreditforeningen straffes for at kreditforeningen har lavet en fejl.
Det kan ikke være rigtig at man inddirekte har givet en kautionsforpligtigelse for disse kunder.Bidragene blev sat op i forbindelse med kartoffelkuren i 1987-1991, men efter krisen var overstået den gang så blev bidraget ikke sat ned. Nu har vi en krise igen og nu sættes bidraget op igen. Næsten gang vi får en krise så sættes bidraget op endnu engang (må vi forvente).
Så her er noget galt.
Der må være mangel på konkurrence.Teknologien med edb-systemer, PBS m.m. skulle jo gøre det billigere at drive kreditforening, så der må være tale om at kreditforeningerne ikke drives optimalt, når bidraget hele tiden skal sættes op. Husk på at lånebeløbene bliver større og større som udviklingen i priserne i samfundet, så bidraget bør være fast.
Forbrugerrådet burde være inde og sige at bidraget ikke kan ændres. Derved kan kreditforeningerne kun sætte bidraget op for nye kunder. Men de vil så kende vilkårene.
Du kende også vilkårene på dit lån da du underskrev dokumenterne.
Som jeg ser det, så synes du det er i orden bankerne ændrer deres renter når de gerne vil tjene mere, men realkreditten må ikke ændre deres bidrag når de har brug for penge.
I banken betaler du nok mellem 3-5 % i rentemarginal, disse penge får banken, og det mener du er helt i orden. I realkreditten betaler du mellem 0,7 og 1,6 i bidrag, og det mener du er forrykt…. men det er jo det eneste realkreditten tjener på ved lånet. Rente og afdrag får de jo intet ud af. Ja så tjener de også på gebyrerne ved optagelsen af lånet, men efterfølgende tjener de kun de små procentsatser.
Gennem er udgifterne steget, kunder vil komme i kontakt med realkreditten 24/7 og have rådgivning, det betyder der skal være mange flere rådgivere på arbejde, og jf. overenskomsten stiger deres løn, der skal også udvikles systemer så kunder kan sidde på nettet og regne på deres lån. Der kommer krav fra EU om kapitalbuffer, der også koster ekstra osv osv.
Så derfor skal bidraget hæves i ny og næ for at få det til at løbe rundt på realkreditlån
Ikke enig.
Det gennemsnitlige lån er steget markant over de sidste år og der er ikke forskel i arbejdet om der skrives kr. 100.000,00 i edb-systemet eller 2.500.000,00 men bidraget beregnes af lånebeløbet, så inflationsdækningen er mere end på plads.
Samtidig er PBS blevet så væsentlig en del af dagligdagen er der administrativt kommer enorme besparelser ind på denne konto.
Så der er noget galt i Realkreditten.
Enig i at det er HELT FORKERT AF BANKERNE at sætte renten op, når de for statsstøtte og nationalbanken sætter renten ned. Nationalbanken sætter renten ned for at påvirke økonomien i samfundet og så er det ikke meningen at bankerne ikke følger dette, men det bliver en anden diskussion.
For privatkunder er bidragene da stadig relativt beskedne!
0-40% koster de fleste steder ca. 0,3%
Og fuld belåning 0-80% ligger på 0,5-0,55% i bidrag
Billigste kendte belåning i intervallet 80-95% er BRF med pt. 5,04%, altså ca. 3% mere end F1-renten. Og mange banker tager stadig 7% eller mere i variabel rente på boliglånet, det er jo reelt et bidrag på 5% eller mere, så kan da ikke se, at realkreditinstitutterne er specielt dyre.
Jo, for de har været billigere end de er i dag.
Bidraget var mindre for 20 – 30 år siden og den gang havde man ikke de edb-systemer som vi har i dag og PBS, som gør arbejdet meget nemmere.
Husk også:
At den gang var obligationerne fysiske, så der blev klippet kuponer som både skulle trykkes og kontrolleres – meget tung arbejdsgang.Disse tunge processer er forsvundet.
At nogen bankere er meget dyre at handle hos er der ingen tvivl om, men nogen er også billige, jeg har f.eks. et prioritetslån til 2,5% som ganske vist nu stiger til 3% (og det er selvom renten falder – men det er en helt andet diskussion.
At noget er dyrer end noget andet, det betyder ikke at det dyreste er normen – se bare på priserne hos f.eks. tandlæger i Danmark og Sverige.
Det med at nationalbanken nedsætter renten for at fremme væksten er totalt forkert. nationalbanken ser på EN ting. Forholdet mellem KR. og EUR. De er fastkurs politik, og derfor ændres renten i forhold til EUR og intet andet.
Selvom Nationalbanken satte renterne ned satte bankerne renterne op. Det skyldes at de renter som bankerne kunne låne til (Interbank renterne) var steget voldsomt og de faldt ikke selvom. Derfor kan du ikke sammenligne nationalbankensrente direkte med den rente du betaler
Hvorfor sætte Den Europæiske Nationalbank renten ned? – Bl.a. fordi USA sætter renten ned og hvorfor sætter USA renten ned? – Det er for at sætte gang i samfundet. Det hele hænger jo samme.
Pengemarkedet er da faldet markant og til det laveste niveau nogen sinde.
Det har ALDRIG været så billigt. Pt. er cibor 3 mdr. 1,604%
Den Europæsike nationalbank, ECB stiller euro tilrådighed for bankerne til en sats på 1%.
Så renterne burde TORDNE ned i bankerne. Men nej det sker ikke.
Nykredit (Danmarks største realkreditselskab) er kundeejet.
Foreningen Nykredit (medlemmer = låntagere) er hovedaktionær.
Bankerne reagerer jo bare på at tab og hensættelser er stigende.
Rentemarginalerne er faldet i hele perioden 1995-2007, således at det er blevet VOLDSOMT meget billigere at være bankkunde.
Efter min bedste overbevisning var rentemarginalerne kommet for langt ned, og det er kun sundt, at det nu går lidt den anden vej.
Derudover er privatkunderne lidt langsom i optrækket, hvis de stadig ikke har fattet, at under 10% af bankernes funding kommer fra Nationalbanken. Resten skal bankerne hente gennem indlån og funding på kapitalmarkederne.
1. Der er indlånskrig i øjeblikket, hvor bankerne giver indlånsrenter langt over diskontoen. Det koster, og må nødvendigvis hentes hjem på udlånssiden. Indlånskrigen er udtryk for at finanskrisen har gjort indlån meget mere værd for bankerne, mens udlån er blevet mindre værd. Mange banker slås i øjeblikket med det problem, at udlånet er for stort i forhold til kapitalbasen. Udlån og udlånssiden skal nedgeares over de kommende år. En rationeringsmeknisme er her renten på udlånet.
2. Hybrid- og kernekapital er blevet rasende dyrt. Markedsrenten på denne kapitaltype ligger formentlig på 9-15% i øjeblikket. Staten tager 9-12%, men den finansiering udløber i perioden 2012-14.
3. Funding gennem syndikeret låneoptagelse eller fællesudstedelser er ligeledes blevet langt langt dyrere, i det omfang man overhovedet kan komme i nærheden af sådanne lån. Det presser også udlånsrenterne.
DERFOR:
Det er ren idioti, når uforstandige private låntagere bliver ved med kun at ville opfatte diskontnen som bankernes pris på penge. Intet kunne være mere forkert!
Det er jo bankerne der har sammensat deres finansieringsstruktur forkert.
For få år siden var der stort set balance mellem indlån og udlån. Men når noget bliver skævt i økonomien, så passer man på.
Vi ved jo alle at der kommer en lav- og en høj-konjunktur til.
Det er i de gode tider at man sikre sig fornuftig finansiering, ikke i de dårlige tider.
Så det var den gang man skulle have fået ansvarlig lånekapital, så man havde sikret sig at ens indlåns-underskud ikke var baseret på det korte markedet.Når det går godt hos bankerne får aktionærene del i overskuddet, men kunder får ikke noget.
Der har været aktietilbagekøb. Virksomheder som øger deres balance, reducere deres egenkapital – hvor dum må man være.Når det så går dårligt, så skal kunderne også betale.
Så må kunderne også have andel i overskuddet og have medbestemmelse i bankens dispositioner, for de har en del af risikoen.
Den der har risikoen skal også have gevinsten og omvendt. Alt andet er ikke fair.
Bankerne skal altså være andelskasser og ikke aktieselskaber.
Det ville være ren idioti at omdanne pengeinstitutterne til andelkasser.
De pengeinstitutter, der har de absolut højeste priser, er netop andelskasserne. Jeg har selv været kunde i en sådan.
Det er et faktum, at forbrugerrådets objektive “customer life time cost undersøgelse" netop har dokumenteret meget entydigt, at de 2 største banker, som jo er finansielle supermarkeder, set over et livsforløb, er billigst.
De små banker finder undersøgelsen er dyrest.
Så du er da meget velkommen til at være kunde i de små andelskasser, men forvent ikke at opnå nogen besparelse. Det er billigere at gå i Nordea eller Danske Bank.
Hvad er det lige for en gevinst “mangler 1 mill" taler om i andelskasserne? Mig bekendt udloves der ingen form for overskudsdeling til kunderne i disse? Så det er grundlæggende noget sludder at påstå noget sådan. Andelskasserne kører med enten andelsbeviser eller garantikapital og det er indehaverne af disse (risikable) produkter der reelt har indflydelse på bankens drift – ikke almindelige kunder med en lønkonto og et billån. Typisk er der også bedre priser for andelshavere og garantikapital-kunder eller med andre ord: Almindelige kunder betaler for dem der risikerer en investering i banken præcis som i A/S-banken.
“mangler 1 mill" kan jo bare købe nogle aktier i Danske Bank eller Nordea og på den måde blive medejer af sin bank hvis det er så vigtigt. Personligt kan jeg ikke se vigtigheden i det præcis som jeg ikke ser idéen i at være medejer af sit supermarked hvor man gør sine daglige indkøb.
Michael,
De små lokalbanker slås mod tiden, lige som de alt for små andelsmejerier gjorde det i 1970erne og 1980erne.
I en verden, hvor man funder globalt, og konkurrerer globalt om storkundernes ind- og udlån, kan det ikke nytte noget man snolder rundt med en balance på kun 300 mio. kr. Banker med en balance under 20 mia. kr har overhovedet ingen fremtid.
Bankmarkedet bliver bdog nok ikke op som markedet for mejerivarer, hvor Arla sidder på næsten det hele, men der er behov for konsolidering. Der er plads til langt flere konkurrenter, men 132 banker i et lille land med 5,2 mio. indbyggere, det holder slet ikke.
Vi skal ned på en 20-30 effektive fullservice banker. Derudover er der naturligvis plads til visse specialiserede “savings-banks" og “investmentbanks" sådan som man kender det fra udlandet.
Vi ser jo også, at det er de små banker der slås med alle sagerne om dårlig, mangelfuld og frem for alt uprofessionel ansvarspådragende rådgivning. Derimod bliver storbankerne stort set aldrig dømt for uprofessionel rådgivning. Hvorfor? Fordi rådgivningen simpelhent har bedre kvalitet i storbankerne.
Jeg har nok ikke skrevet det tydeligt nok:
Den der har risikoen har gevinsten og den der gevinsten har risikoen.
så når kunderne ikke får gevinsten, så er det umoralsk at sætte renten op når den falder.
mangler 1 mill
Hvilken risiko er det du hentyder til almindelige kunder har ved eksempelvis et realkreditlån? Eller en kassekredit i banken? Et billån?
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.