#144240
Anonym

Hej Anders
Ved oprettelse af 2 realkreditlån skal du muligvis betale dobbelt så mange omkostninger til bl.a. banken og realkreditinstituttet. Den merudgift bør du fratrække din mulige gevinst.
På et F1 lån med en hovedstol på 500.000 kan du spare ca. 4.400 kr./år i forhold til et 5 % obligationslån med afdrag, hvis renten ellers forbliver uændret.
Hvis du kun tror, at renteniveauet forbliver lavt i få år, skal du yderligere fratrække omkostningerne ved at omlægge lånet, når renten bliver for høj og her ved du intet om renten og kurserne.
Ulempen ved kun at optage obligationslånet med 10 års afdragsfrihed er, at du ikke får afdraget på lånet.
Er den mulige besparelse stor nok for dig?