#142006
Michael

test

Du blander æbler og pærer sammen her. En kortudsteder (i dette tilfælde en privat virksomhed PBS) kan lave de regler de ønsker for deres kort. At påberåbe sig ytringsfrihed og sammenligne med Muhammed-tegningerne er decideret tåbeligt. Et betalingskort er IKKE en avis, et debatforum på nettet eller Folketingets talerstol. Iht. Grundloven har du (heldigvis) en sikret ret til at sige din mening om hvemsomhelst nårsomhelst, men du er absolut ikke berettiget til at benytte et hvilket som helst privat medie til dette – herunder Dankortet. Du har jo heller ikke lov til at plastre politiske plakater op på Hr. Poulsens villa blot fordi du har ytringsfrihed og det er denne skelnen du skal gøre.

Personligt er jeg da ligeglad med hvad folk vælger at sætte på deres Dankort og en tegning af Muhammed med en bombe i knolden ville ikke genere mig det mindste, men man må altså respektere private virksomheders (og personers) ret til at sætte de grænser de ønsker. Hele Muhammed-sagen viste jo netop, at den danske stat stod klippefast på retten til at ytre sig og især AFR var forgangsmand her selvom han var under beskydning af hele den muslimske verden.

Så prøv at sætte tingene lidt i perspektiv og gå ikke i spåner over et ligegyldigt Dankort.