#138910
Emerpus

Jeg synes ikke du skal være ubehageligt til mode. Det er i alle gode kunders interesse, at der bliver lavet en grundig kreditvurdering. Det er jo dem der i sidste ende kommer til at betale for de “dårlige" kunder, som ender med at give tab for banken el. kreditforeningen.
Jeg ved ikke om det er de samme dokumenter der bliver efterspurgt alle steder, men alle institutterne har mig bekendt strammet proceduren for kreditvurdering i en eller anden grad som følge af finanskrisen. Jeg synes ikke der er noget mystisk i at bede om restanceattest/skattemappe, for hvis der f.eks. er restancer til det offentlige, øger det alt andet lige sandsynligheden kraftigt for, at kunden heller ikke får betalt sine andre forpligtelser til tiden, hvilket naturligvis trækker kraftigt ned i kreditvurderingen, og i reglen vil medføre et afslag. Der er derfor god mening i, at banken eller realkreditinstituttet undersøger dette til bunds.