#137608
elkaya

Og sådan her “fjernes" lønmodtagernes opsparing:

http://www.business.dk/article/20090403/finans/90403024/?disqus_reply=7784592#comment-7784592

LD har overtrådt loven

Der er habilitetsproblemer i Lønmodtagerens Dyrtidsfond (LD), påpeger beskæftigelsesministeren, der nu vil øge tilsynet med LD.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) retter nu en skarp kritik mod ledelsen i Lønmodtagerens Dyrtidsfond, der administrerer mere end 50 milliarder kroner i tvangsopsparede midler. Ministeren peger på habilitetsproblemer, manglende gennemsigtighed, og at fonden har været ledet uden hentagen til offentlig forvaltning.

Kritikken kommer efter, at både Rigsrevisionen og Statsrevisorerne har påpeget en række kritisable ledelsesforhold.

Habilitetsproblemerne er opstået ved, at direktør Jeppe Christiansen på én gang har været ansvarlig for lønmodtagernes opsparing som direktør for det gamle Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Samtidig er han medejer af selskabet LD Invest, som får penge af LD for at administrere LD’s midler.

Jeppe Christiansens personlige formue udvikler sig særdeles positivt. Han ejer via sit personlige selskab 7 procent af LD Invest, der kom ud af 2008 med et overskud efter skat på 30,5 millioner kroner.

Planen er, at LD Invest på sigt skal børsnoteres, hvilket kan udløse en klækkelig millionbetaling til Jeppe Christiansen.

Citater slut

Jeg er dybt chokeret over dette. Hvem har tilladt etableringen af dette sugerør i lønmodtagernes midler?

Er dette foregået i stilhed eller har jeg sovet i timen og ikke været opmærksom?