Forside Fora Privatøkonomi SP opsparing SP opsparing

#136628
elkaya

Til de som påtænker at hæve SP midlerne og måske få udbetalt blot 1/3 del af indestående efter fratræk af kurstab og skat.

Pension bliver dit eget ansvar

Den enkelte dansker må i fremtiden sandsynligvis selv tage større ansvar for pengene til alderdommen.

Af Mikael Hjorth
Onsdag den 18. marts 2009, 7:12
De seks største partier er enige om, at folkepensionen vil blive ændret, og efterlønnen hænger i en tynd tråd for danskere under 40. Den enkelte dansker skal tage større ansvar for sin egen alderdom.
Der vil ske kraftige ændringer af dine muligheder for at få efterløn og folkepension, hvis du er 40-45 år og derunder. Og dine muligheder bliver helt afhængige af din øvrige økonomi og formue. Det er konklusionen på en rundspørge blandt de pensionsansvarlige politikere fra de seks største partier i Folketinget, som indgår i Berlingske-journalist Povl Dengsøes nye håndbog “Pension”.
De seks politikere er ikke alene ordførere fra nuværende og tidligere regeringsbærende partier samt SF og Dansk Folkeparti – de fleste af dem har også en alder, så man må formode, at de fortsætter i politik længe nok til at skulle bære ansvaret for landets økonomi på et tidspunkt, hvor befolkningsudviklingen tvinger os til at lave reformer af de offentlige pensioner.
De seks svar er entydige: Folkepensionen vil også eksistere om 25 år – men i en kraftigt ændret form. De seks politikere er enige om, at folkepensionen bliver endnu mere afhængig af den enkeltes formue, sådan at de fattigste danskere får et grundbeløb, som de kan leve for, mens beløbet bliver mindre og mindre, jo større pensionsopsparing den enkelte har sparet sammen i forvejen.
Tillæg vil fylde mere
Allerede i dag består folkepensionen af et grundbeløb samt et tillæg og en række tilskud, der afhængiger af pensionistens øvrige økonomiske forhold. Men gradueringen bliver kraftigere.
“Jeg tror på, at der også om 25 år er en folkepension i form af et grundbeløb til alle. Men samtidig vil tillæggene fylde mere, end de gør i dag, således at man på bedre vis er i stand til at tilgodese dem, der har behov. Tillæggene vil så være baseret på det specifikke behov hos den enkelte,” siger Morten Helveg Petersen fra Det Radikale Venstre.
Colette Brix fra Dansk Folkeparti vil gøre folkepensionens tillæg afhængige af både indkomsten fra pensionsopsparing og af formue i øvrigt.
V: Væk med efterløn
Når spørgsmålet drejer sig om retten til efterløn, hører enigheden blandt de seks politikere op. Spørgsmålet deler panelet i to lige store grupper: Morten Helveg Petersen, Colette Brix og Jacob Jensen fra Venstre tror ikke, at der vil være en efterløn om 25 år, mens de resterende tre politikere tror på og vil arbejde for, at efterløn fortsat er en mulighed om 25 år.
“Efterlønnen er et fornuftigt gode til en gruppe på arbejdsmarkedet, der har brug for det på grund af nedslidning. Muligvis vil den gruppe blive mindre, men der skal være en efterløn til den gruppe – også fordi det er værdigt for dem at kunne vælge efterløn, hvis de er nedslidte,” siger Orla Hav fra Socialdemokraterne i bogen.
På det punkt ser Socialdemokraterne ud til at kunne blive enige med de Konservative, hvis ordfører Per Ø. Jørgensen også tror på efterløn til de nedslidte – men ikke til andre. Dermed er regeringspartierne Venstre og de Konservative uenige, idet Jacob Jensen tror, at efterlønnen forsvinder helt.
“Jeg tror ikke, at efterlønnen består om 25 år. Den vil efter min vurdering blive udfaset efter den model, som der nu er vedtaget, hvor aldersgrænsen stiger med levealderen. På et tidspunkt er den så udvandet, at man slår til og afskaffer den helt og eventuelt ved samme lejlighed justerer i andre pensionstakster,” siger Jacob Jensen.
Dit eget ansvar
Rundspørgen omfatter også Stine Bosse, som var medlem af Velfærdskommissionen og er formand for brancheforeningen Forsikring & Pension samt koncernchef i skadeforsikringskoncernen TrygVesta.
“Om 25 år tror jeg absolut, at danskerne skal tage mere økonomisk ansvar for deres alderdom. Og det baserer jeg på, at det allerede i dag er skruet sådan sammen, at de, der slet ikke har lagt noget til side, ikke har ret meget at rutte med. Og så baserer jeg det også på, at vi alle har en forventning om, at vi lever længere end vores forældre, samt at vi er raske og rørige længere, så vi kan og vil foretage os noget mere i alderdommen. Og det koster penge,” siger Stine Bosse.
Fakta
Bogen ”Pension” af Povl Dengsøe giver råd til først at sætte sig ind i sine pensionsforhold og dernæst at justere dem, så de passer til ens ønsker og behov.
Povl Dengsøe er journalist ved Dinepenge.dk med fokus på finanssektoren og privatøkonomi og har tidligere været ansat på Ritzaus Bureau, Politiken, Børsen og Business.dk.
“Pension” udkommer 19. marts 2009 på Nyt Juridisk Forlag. Pris 198 kr. Kan bl.a. bestilles på http://www.nytjuridiskforlag.dk

KILDE: DinePenge Berlingske Tidende

Hvem kan se den røde tråd i regeringens og folketingets tanker og handlinger?

Den ene politiker siger vi skal spare mere op til pension den anden prøver at lokke os til her og nu at spendere midlerne i den Særlige Pension for at regeringen kan få sit umiddelbare husholdregningsregnskab til at hænge blot en anelse sammen, fordi regeringen skal være solidariske med den finansielle sektor, som både regering og bankledelserne selv har et tungt ansvar for har udviklet sig som det nu forholder sig.

LÅN på LÅN på LÅN på LÅN til ansvarlig kapital, til udlån, til styrkelse af kapitalgrundlaget osv. osv.

Hvem er nogensinde blevet rigere af at forgælde sig ved at afvikle gammel gæld med ny gæld?

Det er blevet et bundløst hul som alle skatteydere bliver tvunget til at hælde penge for at holde kørende og i den sidste ende, når både den finansielle sektor og staten er gået bankerot, så bliver gælden tørt af på skatteyderne.

I USA åbner der nu nye banker hver dag, som er fri af de gammel kapitaliske bankers synderegister ( i hvert fald indtil videre). Alan Greenspan ville åbne en bank, hvis han var 50 år yngre. Gud ske lov er han ikke det, for det kan da kun forplumre enhver etik og moral og disse nye finansielle virksomheder.

Hvem vil være med til at starte en bank med helt rent mel i posen uden fortidens synder og med traditionel bankdrift med balance mellem indlån og udlån. Alt andet lige burde det være et konkurrencedygtigt koncept båpde på indlån og udlån, når driften eller rentemarginalen ikke skal finansiere lånekapital, deltagelse i Bankpakker dit og dat, tab på kunders og bankens egne lånefinansierede spekulative dispositioner etc. etc.

Først en Internetbank af hensyn til omkostningsniveauet sidenhen en fysisk bank med personale ved kassen, så alle kunder kan blive betjent efter deres ønske.

Er vi 100 mennesker der kan investere en million eller en million der kan investere 100 kroner som ansvarlig kapital og blot 1% af danskernes samlede kontante midler på ca. 700 milliarder kan placeres som indlån bliver det til 7 milliarder med en netto rente-marginal på blot 1%, så er der 70 millioner kroner i indtjening til aktionærerne og både ind- og udlånskunder vil have fået en bedre rente end markedet tilbyder p.t.

Det giver et afkast på 70% af egenkapitalen som med 25% i udbytte af 70 millioner vil være tilbagebetalt til aktionærerne på blot 5-6 år og derefter er det win win for både kunder og aktionærer.

Hvis eller når kunderne efterspørger rådgivning om realkredit, pension og andre finansielle produkter, så vil den blive leveret som uvildig rådgivning om hvilket af produkterne på markedet, der bedst tjener kundens situation, behov osv. mod betaling af prisen for levering af ydelsen.

Keep it simple
Be straight and honest