#135530
Anonym

Hej

Du nævner ikke noget om, hvor stort et beløb der er investeret. JEg kender ikke til nogen banker der vil tage sig af kunders investering i enkeltpapirer, med mindre der er tale om MEGET store beløb.

Skal I have bankens hjælp til pleje, skal I have lavet en investeringsprofil, som kan give Jer et kvalificeret bud på, hvilken fordeling mellem aktier og obligationer I skal have, ud fra Jeres risikoprofil og tidshorisont. Inden for disse rammer, kan I så, hvis I ønsker, udvælge papirer – evt. selv eller i samråd med banken, som typisk vil foreslå investeringsforeninger.

Den mest omfattende pleje af Jeres pensionsmidler opnår I ved at lade pengene gå I en puljeordning. Jeg ved at mange nu vil sige, at man kan opnår et meget bedre afkast ved at investere selv, end ved at lade eksperter gøre det for Jer, som endda tager penge for det. Det er måske rigtigt, hvis man har tiden, lysten og forstanden til det.

Mange undersøgelser viser faktisk, at investeringsforeninger/puljer, over tid giver et bedre afkast end de fleste amatørinvestorer kan præstere.

Håber dette gav dig/Jer et svar på Jeres pørgsmål.

Hilsen Lykkedrengen